Jeanettes søn blev skuddræbt - og så begyndte kampen med jobcentret
Den sorgramte mor måtte sande, at der ikke er lige muligheder for alle, der mister et barn.
Hvis du bliver ramt af den ultimative sorg, er der ikke lige muligheder for hjælp i Danmark.
Det måtte Jeanette Grotkjær sande, da hun for halvandet år siden mistede sin 23-årige søn, Lucas Grotkjær, da han blev skudt på Christiania.
Sorgen over tabet er enorm, men fordi Lucas Grotkjær var over 18 år, da han døde, er der ikke den samme hjælp at hente for Jeanette Grotkjær, som der havde været, hvis hendes søn var under 18.
I Danmark kan forældre, som mister et barn under 18 år, blive tildelt 26 ugers udvidet sorgorlov på barselsdagpenge. Jeanette Grotkjær kom i stedet på sygedagpenge med, hvad der dertil hører af forpligtigelser over for kommunen.
- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt, at man kan dele folk op i grupper i forhold til alder. Jeg har haft 23 år med Lucas. Jeg føler, at de i den grad gør forskel på dig og mig, siger Jeanette Grotkjær.
Den ultimative sorg
Hun mister sin søn den 26. oktober 2022.
Lucas Grotkjær er tilsyneladende kommet i pengenød, efter at han er flyttet fra barndomshjemmet i Vejerslev nord for Silkeborg til København. Han forsøger at tjene nogle hurtige penge ved at arbejde i en hashbod på Christiania.
Ifølge Jeanette Grotkjær har sønnen kun haft nogle enkelte vagter, da han bliver skudt.
Sorgen over tabet lammer hende, og det gør det stadig den dag i dag.
- Min hjerne kan ikke forstå det. Det kan den stadigvæk ikke, og de dage, hvor min hjerne kan, så kan mit hjerte ikke, siger hun.
Jeg kæmper for at komme igennem hver eneste dag.
Jeanette Grotkjær har altid arbejdet, men efter tabet af sønnen, bliver hele hendes verden vendt på hovedet, og hun udvikler en svær sorgbelastningsreaktion og bliver sygemeldt på sygedagpenge.
- Jeg gik i det samme tøj, som jeg sov i. Jeg gik fra sengen og ind på sofaen, og så lå jeg der i fosterstilling og skreg og skreg og græd og græd og kunne ingenting, forklarer hun.
Kæmper med kommunen
Men sygemeldingen får ikke sorgen til at hele. Tværtimod.
Det bliver i stedet starten på en lang og forgæves kamp med Favrskov Kommune om at få den ro, som Jeanette Grotkjær føler, at hun har brug for. En ro, som hun den dag i dag stadig ikke føler, at hun har fået.
For når man er på sygedagpenge, er der - modsat sorgorlov - krav om løbende samtaler med kommunen, og det gør det svært for Jeanette Grotkjær at få ro til at bearbejde sorgen.
- Den hjælp, jeg har brug for, det er at få lov til at få fred i mit hoved, fordi jeg har mistet et barn. Jeg har brug for fred og ro til at finde ud af, hvordan jeg kan fortsætte det her liv, siger hun.
Svar fra Favrskov Kommune
TV2 Østjylland ville gerne have interviewet Favrskov Kommunes arbejdsmarkedschef, Camilla Sonne, om kritikken fra Jeanette Grotkjær, men hun har ikke ønsket at stille op til et interview. I en mail skriver hun i stedet:
"Indledningsvis vil jeg gerne kondolere overfor familien med tabet af deres søn.
Vi har ikke mulighed for at gå ind i en drøftelse af konkrete borgersager, hvorfor vores svar er af mere generel karakter. Først og fremmest er vi altid ærgerlige over, når en borger ikke er tilfreds med forløbet i jobcentret. Vi tilstræber altid en god dialog med borgerne samt et tæt og godt samarbejde.
Både vi og borgerne kan dog godt opleve lovgivningen på beskæftigelsesområdet som kompleks og indimellem lidt ”firkantet”, særligt i forhold til de processuelle krav, der følger af lovgivningen. Men som myndighed er vi forpligtet til at overholde gældende lovgivning, også når reglerne kan virke uforståelige og ”firkantede”. Imidlertid forsøger vi altid at finde de bedste løsninger, sammen med borgerne, inden for de rammer, vi som myndighed er underlagt.
I relation til sygedagpenge så er der tale om en såkaldt kompensationsydelse for fravær på grund af egen sygdom, som medfører uarbejdsdygtighed. Det er også sådan, at retten til sygedagpenge ifølge loven udløber ved udgangen af den kalendermåned, hvor man har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger indenfor de seneste ni kalendermåneder, medmindre det vurderes, at der er lovgivningsmæssigt grundlag for, at sygedagpengeperioden forlænges. Dette gælder uanset årsagen til ens uarbejdsdygtighed. De muligheder, der er for at forlænge sygedagpengeperioden er beskrevet i sygedagpengelovens § 27.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af Ankestyrelsens principafgørelse 15-18, at en lægelig vurdering af tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked skal ses i sammenhæng med sagens samlede oplysninger, hvilket betyder, at der skal anlægges en helhedsvurdering sammen med den lægelige vurdering. Denne helhedsvurdering kan bestå af de lægelige oplysninger, den sygemeldtes egne oplysninger, sygdommens art, behandlingens varighed, den generelle fremgang i forløbet, sociale forhold osv. Det er således ikke alene en læges udtalelse om prognose for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, der medfører, at man kan blive omfattet af forlængelse af sygedagpengesagen i henhold til sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 3.
Hvis der ikke er lovmæssigt grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden, har man som borger fortsat ret til en indsats og ydelse fra kommunen, hvis det vurderes, at man stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Denne indsats er et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Der er mulighed for at klage til Ankestyrelsen over de afgørelser Favrskov Kommune træffer på sygedagpengeområdet. Det følger af lovgivningen, at processen for en klage herefter er, at Jobcenter Favrskov genvurderer sin afgørelse og tager stilling til, om afgørelsen skal fastholdes. Hvis Jobcenter Favrskov vurderer, at afgørelsen skal fastholdes, skal Jobcenter Favrskov herefter oversende en modtaget klage til Ankestyrelsen, som er klageinstans for de afgørelser, som Jobcenter Favrskov træffer. Det vil således herefter være Ankestyrelsen, der foretager en vurdering af rigtigheden af den afgørelse, som er truffet af Jobcenter Favrskov i forhold til lovgivningens ramme."
Situationen bliver ikke nemmere, da kommunen vurderer, at Jeanette Grotkjær ikke kan få forlænget sine sygedagpenge efter de første 22 uger. Det betyder, at hun skal i jobafklaringsforløb på en lavere ydelse, hvilket også betyder, at hun frygter at må gå fra hus og hjem.
- Min oplevelse er, at Favrskov Kommune ikke har nogen forståelse for, hvad det er for en smerte, jeg står i, siger hun.
Tror sorgorlov ville give ro
Det er midt i tovtrækkeriet med kommunen, at Jeanette Grotkjær bliver opmærksom på, at det langt fra er alle sorgramte, som skal slås med det offentlige.
Havde hendes søn været fem år yngre, da han døde, kunne hun være tildelt sorgorlov, ligesom mere end 2.000 forældre har fået siden 2021, hvor reglerne trådte i kraft.
En orlov, hvor der - modsat sygedagpenge - ikke er krav om løbende opfølgninger.
- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man som politiker kan godtage sådan noget og kun lade det gælde for nogen, siger Jeanette Grotkjær.
Efterlyser national sorghandleplan
Preben Engelbrekt, der er direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, som arbejder for at hjælpe sorgramte, forstår Jeanette Grotkjærs frustration.
- Jeg kan i høj grad forstå, at Jeanette undrer sig over, at hun ikke kan få sorgorlov. Når man for eksempel laver lovgivning om sorgorlov, så kommer man til at lave nogle sorghierarkier, hvor nogle tab er værre eller sværere end andre, og det kan være et problem, forklarer han.
Ifølge Preben Engelbrekt viser forskning, at den støtte, man som efterladte har brug for, ikke afhænger af alderen på den afdøde, men om hvem den efterladte er. Den hjælp, der er behov for, kan derfor variere fra person til person. Han savner en samlet indsats for, hvordan sorgramte hjælpes i Danmark.
- Sorgorlov kan være hjælpsomt for nogen, men jeg synes, det er et problem, når man ikke generelt kigger på, hvordan vi bedst muligt hjælper sorgramte i Danmark. Sorgorlov kan og skal ikke stå alene, siger Preben Engelbrekt.
Ved ikke at gå ind og støtte fra samfundet side, så risikerer vi, at alt for mange danskere får deres liv ødelagt af sorg.
Han efterlyser en politisk diskussion om, hvordan man på tværs af beskæftigelsesområdet, socialområdet og sundhedsområdet kan lave en national sorghandleplan for efterladte.
- Ved ikke at gå ind og støtte fra samfundets side, risikerer vi, at alt for mange danskere får deres liv ødelagt af sorg, siger han.
Ordfører: Dur ikke med formel for sorgorlov
TV2 Østjylland ville gerne have spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om det er noget, som hun vil arbejde for, men det har ikke være muligt at få et interview.
Ministeren henviser til beskæftigelsesordfører Jens Joel (S), som for nylig sad med i folketingssalen under første behandling af et nyt borgerforslag om udvidet sorgorlov til forældre, som mister deres partner og medforælder. Et borgerforslag, som regeringen - og dermed også Jens Joel - ikke lagde op til at støtte.
Dagpengesystemet skal i højere grad spille sammen med det faktum, at man kan være uarbejdsdygtig i en periode.
For ligesom Jeanette Grotkjær og Preben Engelbrekt tror han ikke på, at man får fordelt hjælpen rigtigt ud fra den model.
- Jeg tror ikke på, at man på den måde kan lave en formel for, hvem der har ret til sorgorlov.
- Jeg har stor forståelse og respekt for, at man kan blive ramt af sorg og have brug for hjælp, men derfra er det ofte individuelt, hvad man har mest brug for, forklarer Jens Joel (S).
Skal bruge de eksisterende systemer bedre
Derfor mener han i stedet, at de eksisterende systemer skal blive bedre til at kigge på det enkelte menneske og acceptere, at nogen kan blive uarbejdsdygtige på grund af sorg. Noget, som man i beskæftigelsesministeriet allerede arbejder med.
- Nu gør vi eksempelvis sygedagpengesystemet mere fleksibelt, så det bedre kan rumme, at man kan være uarbejdsdygtig i en periode, uden at man fx skal stille til et hav af samtaler på jobcentret, og så skal civilsamfundsorganisationerne og arbejdspladserne også på banen, siger han.
Jens Joel (S) vil dog ikke love, at der kommer en decideret national sorghandleplan fra politisk hold.
- Jeg er enig i, at vi skal arbejde med problemstillingen på tværs af forskellige områder. Og som netop nævnt, så kan vi jo ændre regler, så vi bedre giver plads til sorgen, men det er ikke politikerne alene, der kommer til at løse det.
- Langt de bedste løsninger skabes i samspil mellem arbejdspladser, medarbejdere og myndigheder, og derfor er selve debatten jo også vigtig, fordi det giver flere arbejdsgivere forståelse for, hvad det vil sige at være i sorg, afslutter han.
Håber på handling
Det er umuligt at vide, om lige præcis sorgorlog kunne have gjort en forskel for Jeanette Grotkjær. Dog er hun selv sikker på, at hun i dag var kommet længere i forhold til at bearbejde sin sorg, hvis hun ikke havde skullet forholde sig til jobcentret.
- Jeg kæmper for at komme igennem hver eneste dag. Det er ikke et liv, som nogen bør leve. Jeg er helt sikker på, at jeg havde stået i en anden situation, hvis jeg også var blevet tilbudt sorgorlov.
Hun håber, at politikerne vil handle på baggrund af hendes historie - både for sin egen og samfundets skyld.
- Jeg har haft rigtig mange år på arbejdsmarkedet, og jeg har også 20 år tilbage, inden jeg har alderen til at gå på pension. Så hvis man nu hjalp mig, så var der jo også en mulighed for, at jeg kunne komme tilbage og bidrage igen. Nu ved jeg ikke, hvor det ender.
