Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø
Kirsten Andersen vil have lov til at dø, hvis hun falder om. Det ønske stiller førstehjælpere i et svært dilemma, for hvor går grænsen?
Siden TV2 Østjylland søndag kunne fortælle om 81-årige Kirsten Andersen, der ikke vil genoplives, er reaktionerne væltet ind.
For hvad stiller man op, hvis man som førstehjælper vil hjælpe Kirsten, men ser hendes tatovering på brystet, hvor der står 'Vil ikke genoplives'?
Meningerne er mange og delte. Støtten til Kirsten er strømmet ind, men også det modsatte, for som Niels Jørgen Nielsen skriver på Facebook, kan Kirstens tatovering sætte en førstehjælper i en dum situation.
Og faktisk kan man ikke frabede sig genoplivning, medmindre man er alvorligt syg. Hvilket 81-årige Kirsten Andersen bestemt ikke er.
Alligevel håber hun, at budskabet på hendes bryst bliver respekteret, hvis hun en dag falder om.
Fra Facebook
"Sådan! Vi bør nemlig selv kunne bestemme over både vores eget liv OG vores egen død".
"Vi skal passe på, det ikke bliver til et pres på syge, svage og ældre, så de ikke tør bede om genoplivning, fordi det vil være lettere for samfundet."
"Sådan - Bedstemor med slag i - ikke så meget slinger i valsen , hun ved hvad hun vil og kan så godt forstå hendes synspunkt. Den største respekt her fra og så er der ingen diskussion hvis det en dag sker."
"Hold kæft en stærk holdning. Sådan, hvor er hun go altså"
"Det burde være lige til selv at tage stilling til om man vil leve eller ej. Helt på lige fod med organ donering"
"Kirsten hvor er du sej!! Jeg forstår det 100 %!!! OG Det er på tide DK kommer ind i fællesskabet med aktiv dødshjælp, som flere andre lande Dog Kan en læge skrive i journal at man ikke ønsker hjerte lunge redning, hvis man har en alvorlig sygdom"
Overlæge hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ove Gaardboe har også delt historien om Kirsten Andersen på sin Facebook-profil.
Ifølge ham er det nemlig vigtigt at debattere, hvem der skal kunne fravælge genoplivning og hvornår.
- Der er ingen tvivl om, at der er flere og flere, der ønsker selv at bestemme over deres livs afslutning. Og en af de ting, man kan få indflydelse på, er, om der skal foretages genoplivningsforsøg, hvis man får et hjertestop, siger han.
Som det er i dag, kan man kun fravælge genoplivning, hvis man er alvorligt syg, men fra efteråret bliver det sådan, at man kan frabede sig genoplivning, når man er over 60 år.
Det ser Ove Gaardboe principielt ikke se de store dilemmaer i, siger han.
- Bortset fra hvis en ellers frisk og rask 60-årig beslutter sig for ikke at ønske genoplivningsforsøg ved hjertestop. For skulle han eller hun få et hjertestop og falde om på gulvet i Brugsen, er sandsynligheden for et fornuftigt resultat af et genoplivningsforsøg meget stort.
Han tror, at mange har en misforstået forventning om, at alle ender som en grøntsag, hvis der bliver forsøgt genoplivning.
- Med den parathed, der er i førstehjælperkorpset og hjerteløbere og så videre, så er der flere og flere, der kommer ud med et rigtig godt resultat, siger Ove Gaardboe.
Generelt synes han, at det er godt, at selvbestemmelsesretten øges, selvom personer, som kunne have fået et godt liv på den anden side, risikerer ikke at blive genoplivet.
