Gamle storbyer som Paris og Barcelona vælger højhusene fra. Aarhus C har planer om 17 nye
Der er god plads omkring Aarhus, men i stedet for at vokse udad, vokser byen i højden. Det er politisk bestemt
Grønne marker bugter sig både nord, vest og syd for Aarhus.
Men det er ikke den plads, byens byråd vil prioritere at udnytte, når byen de kommende 30 år er spået til at vokse med 100.000 indbyggere. De har i stedet besluttet at lade byen vokse sig tættere og i højden.
- Et flertal i byrådet har besluttet, at den primære forøgelse af befolkningen i Aarhus skal ske gennem fortætning, fortæller Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
- Jeg og mit parti har i sin tid taget forbehold for den kommunalplan. Vi har store arealer uden for ringvejen, hvor vi kan lave udvidelser på åben mark, siger han.
Beslutningen om fortætningen af Aarhus er flere år gammel, men begynder efterhånden at blive tydelig i bybilledet. Særligt på Aarhus Ø og i Ceresbyen ligger nogle af de nybyggede boliger tæt og mange huse er højere end seks etager. Og endnu flere højhuse er på vej.
Vil bevare egen identitet
Dén udvikling står i skarp kontrast til, hvordan man vælger at gribe befolkningstilvæksten an i andre europæiske byer.
For Paris har bevidst valgt at lade være med at bygge højhuse i det gamle centrum. Barcelona takker også pænt nej. Ingen af de to europæiske byer ønsker, at deres bycentrum skal vokse i højden.
- Man har en bygningsmæssig identitet og et brand, som man er glad for i Paris og Barcelona, forklarer Jonna Krarup, der er lektor i arkitektur på Arkitektskolen i København.
- Og det handler måske om, at man har en identitet, der ikke er Nordamerikansk, siger hun med henvisning til, at især amerikanske byer har mange højhuse liggende i centrum.
Stormomsust slagskygge
I mange nordamerikanske byer, er det imidlertid lykkedes for arkitekterne at skabe et byrum, som trækker folk til og giver liv i skyskrabernes gadeplan.
- Det kniber mere med at finde gode eksempler på den slags på vores breddegrader. Folk vil gerne være i solen og i lyset. De vil gerne se et spændende butiksliv, som ikke bare er supermarkeder og banker, siger Jonna Krarup.
Derfor er det enormt vigtigt at få placeret de højhuse, man bygger, så der er et friareal omkring dem, lyder det fra arkitekten.
- Så man får skabt byrum, som ikke er stormomsuste hjørner, der ligger i slagskygge, men som rent faktisk kan bruges i forhold til de klimatisk forhold og det byliv folk gerne vil have.
En generel trend
Det er dog ikke kun Aarhus, der har valgt at fortætte byen frem for at lade den vokse ud af. Stort set alle arkitekter TV2 ØSTJYLLAND har talt med ser dét at fortætte byen ved at bygge i højden som en del af en generel og tilmed nødvendig trend.
- Tætheden er en forudsætning for fremtidens byer, siger rektor ved Arkitektskolen i Aarhus Torben Nielsen. Han bakkes op af lektor i arkitektur Jonna Krarup fra Arkitektskolen i København:
- I Danmark har vi en tradition for at vi gerne vil have, at der er forskel mellem landskab og by. Hvis vi bare fortsætter med at udvide byerne ud i det åbne landskab, kan man frygte, at forskellen bliver ophævet og det bliver ét stort beboet landskab, som man ser det i Belgien.
Bæredygtigt at bo tæt
Hele ideen om at lade byen vokse i højden i stedet for udad bygger på, at det skulle være mere bæredygtigt. Dels skal man ved at bygge i højden sørge for kloakering, varme og elektricitet til et mindre område. Dels betyder det formentlig mindre pendlertrafik.
- I Aarhus Kommune vil vi spare på arealforbruget og værne om landskabet og de grønne arealer omkring byen. Vi vil ikke, at Aarhus vokser udad. Hellere at Aarhus bliver tættere, siger Mathias Thinggård Brovall, der er byplanlægger i planafdelingen i Aarhus Kommune.
- Man kan bruge den kollektive transport og gå og cykle for på den måde at spare på energiforbruget, forklarer han.
Planlagte højhuse i Aarhus C
Der er planlagt følgende højhuse, som vil stå færdige i 2028:
På Aarhus Ø:
Generationernes Hus, LP 1061
Kongreshotel, Irma Pedersens Gade
Lighthouse, etape 2
Nicolinehus, LP 1079
Øvrige bygninger i LP 1000
På Godsbanen:
LP 1047, 7 etager
LP 1062, 13 etager ved Ringgadebroen
LP 1046, 11 etager,
LP 1087, Godsbanekollegiet, 13 etager
Lidl’s hovedkvarter, 8 etager, Carl Blochs GadeÆggepakkeriet, LP 1044, Carl Blochs Gade
I Midtbyen:
Mindet 6
Europaplads 16, LP 962
Rutebilstationen
Udvidelse af Hotel Comwell, ved siden af City Tower på Værkmestergade, LP 1099
Systematic, Søren Frichs Vej, LP 1066