Aarhus vokser: Disse fem bygninger får kritik af arkitekt
Han er rektor for Arkitektskolen Aarhus. Han er ikke begejstret for flere af byens nye bygninger
Der bliver bygget i et sjældent set højt tempo i Aarhus i disse år. I næsten lige så hurtigt trav er meningerne om arkitekturen galoperet derudad.
Rektor på Arkitektskolen Aarhus er blandt dem, der holder et skarpt og bekymret øje med udviklingen. Torben Nielsen er selv uddannet fra Arkitektskolen Aarhus i 1992. Han har i flere år været ansat som underviser og forsker og siden 2010 som rektor selvsamme skole.
Helt grundlæggende er der ikke nok byarkitektoniske krav til, hvilke værdier de nye bygninger skal bære.
TV2 ØSTJYLLAND tog sammen med den garvede æstetiker, Torben Nielsen, på byvandring gennem Aarhus. Med sig havde rektoren et kritisk blik på fem bygninger, der de seneste år er blevet bygget i Aarhus. Det er resultatet af en fejlslået politisk byplanlægning, mener Torben Nielsen. Han efterlyser mere styring fra byens politiske system. De skal holde strammere snor i byggetilladelserne.
- Helt grundlæggende er der ikke nok byarkitektoniske krav til, hvilke værdier de nye bygninger skal bære. Det politiske system skulle gerne være den dirigent, som får alle de nye byggerier til at spille sammen i stedet for at tillade bygninger, der hver for sig forsøger at råbe højest.
Herunder er der fem bud på bygninger, der kunne have været løst mere elegant, mener rektoren.
Navitas
Navitas. En enorm uddannelsesinstitution, der siden 2014 har prydet havnefronten i Aarhus. Torben Nielsen mener, at bygningen er så forfejlet, at den burde rives ned, når nu dem, huset er tegnet til (ingeniørerne og maskinmestrene, red.), vil flytte. Bygningen, der rummer intet mindre end 38000 kvadratmeter er tænkt forkert fra start.
Ifølge rektoren burde en uddannelsesinstitution for 2.700 studerende, undervisere og forskere ligne alt andet end et firmadomicil. Han mener, at bygningen lukker sig mod byen i stedet for det modsatte - at åbne sig ud til Aarhus.
- Løsningen er enten at bygge den radikalt om eller i virkeligheden erstatte den med noget andet - eksempelvis en bypark, siger Torben Nielsen.
Bestsellers hovedkontor på havnen
12 etager. 22.000 kvadratmeter. De tørre tal for den bygning, Bestseller i 2015 byggede som base for omkring 750 af tøjgigantens medarbejdere. Omkranset af roen fra vandet fra havnen på den ene side og byens puls på den anden. Torben Nielsen har intet mod bygningen og finder, at den har mange kvaliteter.
Den ligner det, den skal. En bygning til erhverv. Det er placeringen af bygningen, som burde være anderledes.
Hvad er vigtigst for byen? Er det vigtigere, at der er udsigt til bugten, end at man kan tjene mange penge på en bestemt grund?
- Hvad er vigtigst for byen? Er det vigtigere, at der er udsigt til bugten, end at man kan tjene mange penge på salg af en bestemt grund?, spørger rektoren retorisk til sig selv.
Rektor for Arkitektskolen i Aarhus Torben Nielsen slår ud med armene mod Bestseller-bygningen, der rejser sig 12 etager over dét sted, hvor Nørreport møder havnekanten i det centrale Aarhus. Over beton- og glaskonstruktionen skriger mågerne, mens en konstant strøm af biler glider tæt forbi.
- Det frie udsyn, som tidligere var meget vigtigt for byen, har man ikke længere. Man kunne med fordel have flyttet Bestseller-bygningen lidt, så man bevarede kigget til havet oppe fra Nørrebrogade. Så havde det været perfekt, siger Torben Nielsen.
Prismet
Vi skal 17 år tilbage i tiden. 2001 er året, hvor byggeri i mange højdemeter tager sin spæde start. En markant bygning, der dengang fik flere æstetikere til at ryste på hovedet. Prismet blev den døbt. Med sin læbestiftsagtige facon var den en af de første bygninger i Aarhus med et globalt arkitektonisk snit.
Med sin placering ved Botanisk Have byder bygningen med sin glasbeklædte facade bilister, fodgængere og cyklister velkommen til centrum af byen. Rektoren hæfter sig ved, at den 63 meter høje bygning på 18 etager i sit udtryk lander mellem to stole.
- Bygningen endte med at være en klump, som ikke rigtig ville være høj eller lav. Prismet er et eksempel på, at det mangler at blive et højhus, så det fremstår slankt og elegant, siger Torben Nielsen.
Comwell-Aarhus City Tower
Aarhus City Tower. To forskudte ben danner tilsammen en kulsort bygning, der rager mod himlen. 94 meter. Dermed indtager den sorte mastodont i øjeblikket titlen som den næsthøjeste bygning i byen. Kun overgået af Domkirketårnet. I 2014 stod den klar og har siden været et uundgåeligt syn ved byens skyline. Torben Nielsen mener, at et forkert fokus på at stige til vejrs måske har overtrumfet tankerne i jordhøjde.
- Det er problematisk at lukke bunden så massivt, som det gøres mod forbipassende fodgængere. Man skubber folk væk ved at lukke af. Man har lavet en død passage ved gadeniveau, siger han.
Ceresbyen
Området ved Ceres-bygningen er stadig under opførelse. Når det er færdigbygget indeholder det 140.000 kvadratmeter uddannelses, bolig-og erhvervsbyggeri.
Torben Nielsen har kigget på bygningen. Facaden af den nye udgave Ceres-bryggeri får ikke topkarakter hos den kritiske iagttager. Torben Nielsen sukker, mens han betragter det historiske ølhus.
- Det gamle Ceres er et godt eksempel på, hvad man ikke skal gøre.
De gamle, gule mursten fra fortiden pryder stadig frontpartiet ud til Silkeborgvej. Ceres-mærket er stadig printet ind i murstenene. Bag den gamle facade tårner et højhus i metalplader og glas sig op. Ifølge rektoren er der ikke noget galt med at kombinere fortidens byggestil med moderne arkitektur. Det kan gøres både dygtigt og elegant.
Men i dette tilfælde fejler det.
- Arkitektur er ikke kulisse. Det her, tror jeg, er velment. Men for mig bliver det en lille smule komisk at man bevarer noget, som kun bliver til en kulisse - i stedet for at lave et rigtigt hus, som er sig selv bekendt.
