Anita var hjemløs: Sådan kom hun væk fra gaden og ud af sit misbrug
Ved hjælp af viljestyrke og Housing First-modellen er Anita Jæger lykkedes med at komme ud af sit alkoholmisbrug og få sin egen lejlighed i Horsens.
Anita Jæger var ni år, da hun for første gang smagte en øl. Hun kunne godt lide smagen, og det har hun kunnet lige siden.
- Jeg mistede min mor som ni-årig, og jeg fik følelsen af, at jeg kunne gemme mig, når jeg drak, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Lige siden har hun levet et turbulent liv. Hun har haft et alkoholmisbrug det meste af sit liv, og fra 2003 levede hun skiftevis på gaden, på forsorgshjem og på krisecentre.
Der gik det op for mig, at jeg gerne ville leve. Det tog mig 52 år, men se mig nu.
Men som 52-årig i 2018 fik hun pludselig det, som hun kalder for en dødsdom. Hun fik besked på, at hvis hun ikke stoppede med at drikke, ville hun dø.
Og hun skulle ikke regne med at blive en dag over 53 år.
- Der gik det op for mig, at jeg gerne ville leve. Det tog mig 52 år, men se mig nu. Nu er jeg 55 år, jeg bor i min egen lejlighed, og jeg har ikke drukket i over to år. Det er en kæmpe sejr, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Fra stor gæld til plus på kontoen
Da Anita Jæger fik sin 'dødsdom', flyttede hun fra Fredericia til Horsens, hvor hun opsøgte forsorgshjemmet Sølysten.
Her blev hun en del af kommunens model Housing First, som fokuserer på at få hjemløse i egen bolig og først derefter hjælpe dem ud af de problemer, som de ellers kæmper med.
- Housing First har givet mig den selvtillid, jeg aldrig har haft, siger Anita Jæger.
Efter to måneder på Sølysten fik Anita Jæger sin egen lejlighed i Horsens, hun kom i behandling for sit alkoholmisbrug og sin sociale angst, og så fik hun en CTI-medarbejder fra Horsens Kommune koblet på, som fungerer som bostøtte.
- Vi arbejder ud fra, at bolig er en menneskeret, og først derefter hjælper vi med at løse de andre problemer, siger Sarah Thastum Mc Creesh, der er ergoterapeut og CTI-medarbejder i Horsens Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Bostøtten er koblet på i ni måneder, og vi arbejder i tre faser, hvor vi på sigt hjælper mindre og mindre, men stadig er til stede, så borgeren kan lære at stå på egne ben.
Det er forskelligt fra borger til borger, hvor meget bostøtten kommer på besøg. De første tre måneder var Sarah på besøg hos Anita Jæger tre gange i ugen, og hun hjalp med alt fra indretning til økonomi og fra opsigelser af dyre abonnementer til brobygning til andre netværk.
- Det er guld værd, alt det hun har hjulpet mig med. Jeg er gået fra at have stor gæld og minus på kontoen, til jeg nu har plus på kontoen. Jeg har også lært, at jeg ikke behøver samle mod til at gå ud ad døren ved hjælp af alkohol, siger Anita Jæger.
Housing First-metoden
• Hjemløseindsatsen tager afsæt i Housing First i fire østjyske kommuner
• Målet er, at hjemløse opnår egen bolig efter kort tid og tilbydes den rette støtte i boligen
• Indsatsen bringer borgeren nærmere uddannelse og job
CTI-støtte tilbydes i ni måneder
• Fase 1: hyppig kontakt med CTI-støtten efter indflytning. Hjælper med praktiske ting (planlægning af dagligdags gøremål, overblik over økonomi m.m.)
• Fas 2: mindre kontakt med CTI-støtten efter de første tre måneder. Fokus på at opbygge netværk, afprøve aktiviteter og fritidstilbud, fortsat støtte til at gennemføre planen
• Fase 3: CTI-støtten drosler endnu mere ned på kontakten efter seks måneder. Fortsat støtte til opbygning af netværk
Efter CTI-støtten kan borgeren søge om hjælp og støtte i Specialvejledningen, for eksempel Mestringsenheden
Kilde: Horsens Kommune
Findes i fire østjyske kommuner
Housing First-metoden kommer oprindeligt fra USA, og i 2009 besluttede Socialstyrelsen, at metoden skulle afprøves i forskellige kommuner med håbet om, at den kunne blive en fast del af den landsdækkende hjemløseindsats.
I dag er 33 kommuner i gang med at implementere metoden. Heriblandt Silkeborg, Aarhus, Randers og Horsens. Horsens Kommune har brugt Housing First-metoden siden 2010, og de mener selv, at den virker.
- De hjemløse undgår lange ophold på institutioner, hvor de kan vænne sig til at leve på en institution, og det er ikke særlig heldigt, siger Asbjørn Høj, der er centerleder i Center for Psykiatri og Socialt udsatte i Horsens Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Omkring 90 procent af dem, der får en bolig, fastholder boligen. Tidligere, hvor man havde været på forsorgshjem i årevis, var det de færreste, der fastholdt boligen, når de endelig fik en, fortsætter han.
I 2017 havde de 136 hjemløse og i 2019 steg antallet til 181. En del af stigningen består af borgere, som sover hos venner, og derfor mener kommunen ikke, at det er et stort problem.
- En stor del af den gruppe, som er sofasurfere, vil have betydelig flere ressourcer, og de vil selv finde vej ud af hjemløshed, siger Asbjørn Høj.
”Man skal selv være klar”
Housing First-metoden har virket for 55-årige Anita Jæger, men hun mener dog ikke, at metoden kan stå alene.
- Det væsentlige er nok, at jeg var klar. Jeg ville selv, siger hun.
Ifølge hendes bostøtte Sarah Thastum Mc Creesh er det også afgørende, at borgeren selv er klar til at komme i bolig og efterfølgende få hjælp, hvis det skal lykkes borgeren at fastholde boligen.
- 99 procent af det, er Anitas egen fortjeneste. Det har været megahårdt arbejde for hende. Men Housing First-modellen, som gør, at vi kan få de hjemløse hurtigt i bolig, og derefter hjælpe dem på deres egen præmisser, gør også en forskel, mener Sarah Thastum Mc Creesh.
Siden Anita Jæger fik sin 'dødsdom' i 2018, har hun nået mange af sine mål, men hun mangler stadig at sætte flueben ved et andet stort ønske.
- Mine tre børn har slået hånden af mig, og jeg kan godt forstå dem, men mit mål er nu at få kontakt til dem og mit barnebarn. Hvis de altså vil se mig, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
