Erik var ansat i Statsfængslet: Nu afslører han røverhistorierne
Tidligere fængselsbetjente viser museumsgæster rundt på deres gamle arbejdsplads. De kan historier, som de øvrige museumsfolk aldrig har hørt om
- Så var der den med ham, der holdt sig fra at gå på toilettet i syv dage for at irritere os.
Historierne flyver ud af ærmet på Erik Tranekær, når han viser museumsgæster rundt i det tidligere Statsfængslet i Horsens. Fængslet er for længst lukket, men tre forhenværende fængselsbetjente med 100 år til sammen bag murene deler ud af deres viden og oplevelser.
Og så gik fangen ellers armgang fra taget på femte sal og ud i det fri.
- Man havde cellerne her inde i midt i. Der var hverken vinduer, varme, lys eller ventilation, fortæller Erik Tranekær om de første år efter fængslets åbning i 1853.
Der var han dog godt nok ikke selv, men han kender historierne. De mere kulørte af slagsen har han til gengæld selv oplevet, efter han blev ansat i 1981.
Gik armgang fra taget
Eksempelvis historien om ham, der brød ud af cellen og kom op på et tag.
- Han havde en lille genstand med, hvor der var en snor omkring. Den kastede han ud til hjælpere på den anden side, som bandt et reb i enden af snoren. Og så gik fangen ellers armgang fra taget på femte sal og ud i det fri, lyder det fra Erik Tranekær.
At han og to tidligere kolleger skal dele ud af deres erfaringer fra jobbet i det nu lukkede statsfængsel, er helt bevist.
- De har oplevet tingene på egen krop. De kan fortælle, hvad de har set og givet næring til. Det er et godt fortællegreb, som vi gerne vil dyrke, siger afdelingsleder i Fængselsmuseet i Horsens, Merete Bøge Pedersen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Hilser på de gamle fanger
Erik Tranekær kan også tydeligt huske sygeafdelingen, hvor fangerne forsøgte at skjule, hvis de havde gemt narkotika i kroppen.
- To betjente sad og kiggede på fangen, indtil han kom med afføring i en passende mængde eller gik med til en rektalundersøgelse, lyder det fra ham.
De kan fortælle, hvad de har set og givet næring til. Det er et godt fortællegreb, som vi gerne vil dyrke.
Han har stort set lutter gode minder fra statsfængslet, og har kun oplevet at få et par på hovedet én gang.
Af og til render han da også ind i fangerne fra dengang.
- De giver hånd og husker tiden fra det gamle fængsel. Det er altafgørende, hvordan man behandler hinanden, siger Erik Tranekær.
