Langt mindre tvang og vold på psykiatrisk hospital
Både antallet af episoder med bæltefiksering mod patienter og voldstilfælde mod de ansatte er faldet markant i psykiatrien i Horsens.
Psykiatrien i Horsens har oplevet flere sejre, efter de igennem de sidste par år har arbejdet målrettet mod mindre tvang over for patienter. Det har samtidig skabt et bedre arbejdsmiljø for de ansatte.
- Vi har arbejdet meget intensivt på at nedbringe tvang i vores patientgruppe. Det er vi lykkedes rigtig godt med, og det har også betydet en stor del for arbejdsmiljøet, fortæller souschef i afsnit O2 i Regionspsykiatrien Horsens, Jannie Ring til TV2 ØSTJYLLAND.
Tal fra Region Midtjylland viser, at antallet af episoder, hvor psykiatrien i Horsens har brugt bæltefiksering, er faldet markant fra 45 i 2014 til 24 episoder i 2018.
Det har også betydet, at bæltefikseringssengen nu er flyttet ned i et depotrum.
Ligeledes er antallet af registrerede tilfælde med vold, trusler og chikane mod personalet faldet fra 102 i 2016 til kun 41 i 2018.
- Også antallet af arbejdsulykker er faldet, så vi har slået to fluer med ét smæk.
Traumatiserende indgreb
Igennem de seneste år har personalet på det lukkede afsnit udviklet mindre voldelige metoder, der først skal prøves, før man skrider til en tvangshandling.
Det, der gør den store forskel, er, at nu er vi fuldstændig på forkant med situationerne.
- Nu tænker vi ikke bælte som en mulighed. Det er i yderste nødstilfælde, fortæller social- og sundhedsassistent Malene Dannemand.
Det har ofte været brugt over for meget syge, selvskadende patienter.
- Tvangsfiksering er jo et kæmpestort indgreb i den personlige frihed og er traumatiserende for mange, fortæller Jannie Ring.
Klogere med tiden
Personalet har i stedet blandt andet haft stort fokus på at forstå, hvad der virker for den enkelte patient og at skabe en god, samarbejdende relation.
- Det, der gør den store forskel, er, at nu er vi fuldstændig på forkant med situationerne, så vi har ret gode metoder planlagt, så vi kan undgå opkørte situationer. Tidligere var vi først i gang med at handle, når patienterne var opkørte, fortæller Jannie Ring.
Det er blevet meget bedre, og der er en helt anden ro på afdelingen. Det giver patienterne giver også selv udtryk for.
Malene Dannemand fik i 2009 en diskusprolaps efter at være blevet overfaldet af en patient. Ifølge hende burde man have gjort noget for flere år siden.
Men det er krævende at skabe en helt ny kultur.
- Man bliver klogere med tiden. Det er ikke altid så simpelt med vores patientgruppe, og det er superhårdt arbejde. Vi har arbejdet med dele af det før, men nu har vi været fuldt fokuseret på det og haft fuld ledelsesopbakning, fortæller Jannie Ring.
Kugledyner og tryghed
Blandt de nye tiltag er der både et sanserum med massagestole, kugledyner og beroligende musik.
- Hvis man har svært ved at mærke sig selv og finde ro, giver dynen en tryghed, og det er ofte nok, fortæller Malene Dannemand.
For hende har den positive omvæltning betydet meget for hverdagen på afdelingen.
- Det er blevet meget bedre, og der er en helt anden ro på afdelingen. Det giver patienterne giver også selv udtryk for, og vi er mere synlige ude i afdelingen.
Der er så mange eksempler på, at tvang forværrer tilstanden for de her meget syge mennesker
Hos patient- og pårørendeforeningen Bedre Psykiatri skaber den nye udvikling i Horsens også glæde.
- Der er så mange eksempler på, at tvang forværrer tilstanden for de her meget syge mennesker, fortæller landsformand Knud Aarup til TV2 ØSTJYLLAND.
Han håber, at tvang bliver en mindre del af psykiatrien.
- Vi ser gerne, at man kæmper videre og får tvang væk fra psykiatrien, fortæller han.
