Ny liste melder sig på banen til byrådsvalget

Folk, der tidligere har været aktive i forskellige partier, går sammen i Fusion Randers

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fusion Randers stiller op til byrådsvalget i Randers. Fra venstre ses Jesper Bræmer, Michelle Linde og Morten Munk Andresen.

Randrusianerne får mulighed for at sætte kryds ved en nyskabelse til byrådsvalget senere på året.

Mandag blev sløret løftet for Fusion Randers, der tæller folk fra store dele af det politiske spektrum.

Vi viser, at vi internt sagtens kan være forskellige og samarbejde helt fremragende.
Jesper Bræmer, byrådskandidat, Fusion Randers

Folkene bag oplyser, at både borgerlige, socialdemokrater og radikale kræfter har tilsluttet sig listen.

Morten Munk Andresen er tidligere konservativ.

Nu er han byrådskandidat for Fusion Randers.

- Det er et alternativ til det etablerede politiske miljø i Randers - i særdeleshed på den borgerlige fløj, siger han.

Jesper Bræmer var spidskandidat for Liberal Alliance ved seneste byrådsvalg.

Nu stiller han op for klassens nye dreng.

- Vi viser, at vi internt sagtens kan være forskellige og samarbejde helt fremragende, siger han.

Michelle Linde er forhenværende venstrekvinde.

- Jeg sidder som formand for ungerådet (i Randers Kommune, red.), og vi har bevist, at det godt kan lade sig gøre at arbejde på et tværpolitisk niveau, siger hun.

Mens den nye liste ser dagens lys, er et par af byrådets etablerede politikere i gang med at ruste sig til valget.

95 procent af byrådets beslutninger besluttes af et kæmpe flertal. Det, tror jeg ikke, borgerne ved. Jeg tror, at de tror, at vi sidder og skændes rigtig meget.
Louise Høeg (V), byrådsmedlem, Randers

Socialdemokraten Iben Sønderup og Venstres Louise Høeg går den 5. september i luften på YouTube med "Modsætninger mødes".

- Titlen 'Modsætninger mødes' er også for at signalere, at 'ja, vi er modsætninger, men vi mødes faktisk også' – og nogle gange er vi faktisk også enige, siger Iben Sønderup.

Iben Sønderup (S) og Louise Høeg (V) går i luften på YouTube.

Louise Høeg tilføjer:

- Mange gange er vi enige. 95 procent af byrådets beslutninger besluttes af et kæmpe flertal. Det, tror jeg ikke, borgerne ved. Jeg tror, at de tror, at vi sidder og skændes rigtig meget. Demokratiet lever i bedste velgående i Randers, siger hun.

Øverst kan du se mere om Fusion Randers og YouTube-initiativet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her