Personangreb præger politiken i landets kommuner
29,6 procent af politikerne mener i en eller anden grad, at der sker upassende personangreb i byrådet
Næsten 30 procent af kommunalpolitikerne er helt eller delvist enige i, at debatten i kommunalbestyrelsen er præget af upassende personangreb.
Det viser en ny undersøgelse fra forskningscenteret Vive.
Om det er mange, afhænger af øjnene, der ser, skriver forskerne.
- På den ene side kan man konstatere, at det er meget få - under syv procent - der er "helt enige", og det er over halvdelen, der er enten "helt uenige eller "delvist uenige", står der i rapporten.
- Omvendt kan det konstateres, at næsten 30 procent i en eller anden grad er enige i, at debatten er præget af upassende personangreb.
Et af de steder, hvor bølgerne indimellem går højt, er i Randers Byråd. Her har politikerne diskuteret at indføre et kodeks for god opførsel.
Men det er tvivlsomt, om det vil ændre noget, mener det socialdemokratiske byrådsmedlem Leif Gade.
- Tonen kan godt være hård, fortæller Leif Gade.
- Jeg vil blive overrasket over, hvis det ikke fortsætter. Men det kan da godt ske, at det dæmper sig lidt, når vi kommer på den anden side af valget, siger Leif Gade.
Generelt set mener han, at det er et vilkår for at være i politik, at man må kunne tåle en lidt hård tone.
- Det tror jeg, at man skal regne med, siger Leif Gade.
Det er især en langvarig debat om skolelukninger, der har givet anledning til ophedede gemytter i Randers. Dertil kommer, at byrådet noget usædvanligt er blevet omkonstitueret i valgperioden.
Det vil sige, at nogle udvalgsformænd er blevet sat fra posten og erstattet af andre.
Det har dog ikke afskrækket Leif Gade, der ifølge et fødselsdagsportræt i den lokale avis har været med i kommunalpolitik siden 1993. Han stiller op som nummer to på den socialdemokratiske liste til kommunalvalget i november
