Manglende erfaring var årsag til letbanens forsinkelse
Ansøgningsmateriale fra Aarhus Letbane var ikke tilstrækkeligt modent, hedder det i evaluering af letbanekaos
En presset tidsplan og manglende erfaring hos Aarhus Letbane og operatøren Keolis var årsagerne til, at den aarhusianske letbane blev tre måneder forsinket.
Det er nogle af konklusionerne i en ekstern evaluering, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) har fået lavet om det kaotiske forløb.
Jeg er glad for, at vi med den evaluering, vi nu har modtaget, har fået nogle konkrete forslag, så vi undgår forløb, som vi så det med den indre strækning af Aarhus Letbane.
Letbanen skulle have været i drift 23. september 2017, men premieren blev udskudt tre måneder, fordi man ikke havde sikkerhedsgodkendelsen på plads.
- Jeg er glad for, at vi med den evaluering, vi nu har modtaget, har fået nogle konkrete forslag, der blandt andet vil kunne hjælpe fremtidige ansøgere om en sikkerhedsgodkendelse, så vi undgår forløb, som vi så det med den indre strækning af Aarhus Letbane, siger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.
Ikke tilstrækkeligt modent
En af årsagerne til, at letbanen ikke kunne komme ud at køre var, at ansøgningsmaterialet ikke var "tilstrækkeligt modent".
Det hænger ifølge evalueringen sammen med, at Aarhus Letbane og Keolis først skulle opbygge kompetence på området og samtidig stod over for en meget kompleks lovgivning.
Dertil kommer, at processen ifølge evalueringen manglede en overordnet "tjekliste" og en vejledende tidsplan.
Allerede i oktober sidste år kunne TV2 ØSTJYLLAND da også fortælle, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen over en måned før den planlagte åbning, havde advaret Aarhus Letbane, om at det ville gå galt.
Advaret over en måned før åbning
En aktindsigt, som TV2 ØSTJYLLAND fik sidste år, viste, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen i et notat til Keolis, der driver Aarhus Letbane, allerede den 15. august 2017 havde gjort det klart, at åbningen den 23. september 2017 var urealistisk.
- Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gjorde samtidig opmærksom på, at den i forvejen meget pressede plan for opnåelse af sikkerhedscertifikat inden den planlagte driftsstart virker urealistisk og ikke levner meget tid for KAL (Keolis Aarhus Letbane red.) til at rette op på eventuelle fundne mangler, skrev styrelsen i et notat fra 15. august.
Efter åbningen af letbanen i slutningen af 2017 - flere måneder forsinket - har problemerne haft konsekvenser for folkene bag. Der er nemlig skiftet ud på flere af de væsentlige poster, der har haft med hele godkendelsesforløbet at gøre.
Ny direktør og formand
Blandt andet har Aarhus Letbane fået ny direktør og bestyrelsesformand, ligesom der er sket organisationsændringer i Trafikstyrelsen, således er vicedirektøren nu ikke længere chef for styrelsens afdeling for kollektiv trafik. Fra første februar er han overflyttet til Center for Luftfart, ligesom kontorchefen i samme afdeling inden sommer fratræder på grund af alder.
Pressechef Kim Vogt Østrøm afviste i februar i år dog over for TV2 ØSTJYLLAND, at rokeringen af embedsmænd har sammenhæng med de mange problemer med godkendelsen af Aarhus Letbane.
Vores tillid til styrelsen ligger på et meget lille sted, og det er ikke acceptabelt, at man ikke kan have tillid til en statslig styrelse.
Letbanen fik først grønt lys til at køre den 20. december 2017. I tiden op til føg kritikken frem og tilbage mellem letbanens ejere - Aarhus Kommune og Region Midtjylland - samt Trafikstyrelsen.
- Vores tillid til styrelsen ligger på et meget lille sted, og det er ikke acceptabelt, at man ikke kan have tillid til en statslig styrelse, lød det blandt andet fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).
Ikke ordentligt
Fra modparten blev der skudt igen:
- Det basale det er, at de har ikke lavet deres del af arbejdet ordentligt. Det har de bare ikke, sagde vicedirektør i Trafikstyrelsen Kåre Clemmesen.
På den baggrund besluttede transportministeren at få lavet en ekstern evaluering, som skulle se på, hvad der var gået galt, og hvad man fremadrettet kan lære af processen.
Evalueringen indeholder ni konkrete forslag, der skal medvirke til, at man fremover ikke vil opleve samme udfordringer.
Problemer på begge sider
Aarhus-borgmesteren fastholder dog sin kritik
- Jeg læser evalueringsrapporten som en konstatering af, at der har været problemer på begge sider. Det har været kompliceret, fordi begge parter i sagens natur ikke har haft erfaringer, siger Jacob Bundsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
Vores oplevelse var præget af, at vi syntes at dialogen og den måde, man arbejdede på, var mangelfuld.
Han mener så heller ikke, at evalueringsrapporten giver et fuldstændigt billede af, hvad der gik galt.
- Vores oplevelse var præget af, at vi syntes at dialogen og den måde, man arbejdede på, var mangelfuld. Det har man ikke fået afdækket i den her rapport. Vi opfordrede til, at man lavede en uvildig undersøgelse, fordi vi syntes, at det var problematisk, at man lavede et undersøgelseskommissorium defineret af nogle af dem, der også var under kritik, siger Jacob Bundsgaard.
Letbanen i Aarhus er den første af slagsen herhjemme, men der er også letbaner på vej i Odense og København.
