Forsker og jordemoder: Mor, elsk din krop

Den fugtige varme rammer som en mur, idet døren til varmtvandsbassinet åbner. Tre kvinder er mødt op til dagens lektion i babysvømning – med på armen er de børn, de får kort tid siden, har sat i verden, og som sidenhen er blevet omdrejningspunktet i næsten alle døgnets timer.

Deres kroppe har skabt et andet liv – noget af det største kvindekroppen kan. Samtidig har den ændret sig. Nu buler den steder, hvor den ikke bulede før. Hænger steder, hvor den ikke hang før. Og er blevet strakt ud, så huden har haft svært ved at følge med. Det kan være svært at abstrahere fuldkommen fra, selvom de står med resultatet i deres arme.

- Jeg tænker, at min krop godt kunne være pænere. Jeg kunne godt være lidt mere stolt af den. Maven måtte gerne være lidt tyndere og brysterne måtte gerne være lidt mere fyldige, siger Birgitte Bork Hansen.

En fødsel er en ekstrem fysisk præstation

Birgitte er langt fra alene med tanker som disse. Det har jordemoder, ph.d., Christina Prinds undersøgt i et forskningsprojekt om kvinders forståelse af kropsidealer og sundhed efter graviditet og fødsel. Projektet er lavet i samarbejde med fysioterapeut og ph.d. studerende Helene Nikolajsen og jordemoder, ph.d. Birgitte Folmann.

- Mange af kvinderne i forskningsprojektet har en ambivalent følelse med kroppen, når de har født. De føler sig stærke ovenpå graviditet og fødsel, der jo er en ekstrem fysisk præstation i sig selv, men samtidig er de utilfredse med deres krop, og vil faktisk helst ikke ligne en, der netop har været igennem den her helt fantastiske præstation, siger Christina Prinds til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun fortæller blandt andet om kvinder, der i forskningsprojektet har fortalt, at de har sat sig for, at de vil kunne passe et særligt stykke tøj, eller kvinder som dårligt kan vente med at komme i gang med træningen, fordi kroppen skal se ud som den plejede, inden de skal tilbage på arbejde.

Andre ting bliver vigtigere

Den ambivalente følelse er også at finde hos kvinderne i svømmehallen i Hinnerup. Mens der bliver plasket rundt i bassinet bag hende, fortæller Birgitte Bork Hansen, hvordan hun håber, at hun kan give et positivt kropsbillede videre til hendes tvillingedøtre:

- Jeg vil gerne lære at blive glad for min krop, som den er. Også sådan så jeg kan være et forbillede for mine børn, så de også lærer at være glad for deres krop. Jeg synes også, det er fint, at man kan se på kroppen, at man har fået børn. For det er ligesom et tegn på, at man har været igennem noget fantastisk, siger Birgitte Bork Hansen.

En af de andre mødre har oplevet, hvordan det negative kropsbillede er trådt i baggrunden, efter hun er blevet mor:

- Der er andre ting, der kommer til at fylde mere, end ens egen krop. Jeg gik og var meget optaget af, hvordan min krop ville ændre sig, men efter jeg så er blevet mor, så er der bare noget andet, der er blevet vigtigere, siger Wikki Lund Hansen.

Der er et kæmpe potentiale i at blive mor

Det er netop vigtigt, at de negative tanker om kroppen ikke tager over. Det sætter nemlig en stopper for det kæmpe potentiale, der ligger i at være blevet mor, mener Christina Prinds:

- I stedet for at se på det man ikke er, så skal man som kvinde se, på det man er. Nemlig en kvinde som har bedrevet noget fantastisk stort. Det er en af de mest krævende livssituationer, men det bliver nemt så meget hverdag, at man næsten ikke ser eller anerkender den styrke, der er i, at man har født og er blevet mor. Det former ens liv fra dag et – og der er et kæmpe blomstringspotentiale i den livsændring, siger hun.

Men Christina Prinds kan godt forstå, hvis det kan være svært at lægge tankerne fra sig. Ideen om at mor-kroppen ikke skal ligne en krop, der er blevet mor, når man har født, ligger nemlig dybt forankret i samfundet:

- Vi er en del af et samfund, hvor særlige forestillinger, om hvad der er skønt, hersker. Allerede fra graviditetens start, er der fokus på den fysiske del af det at føde et barn. Det kommer let til at handle om vægt og blodtryk, og hvordan kroppen vokser, så det bliver tidligt indlejret og fortsætter altså efter fødslen.

Samtidig spiller også de sociale medier – og medier i det hele taget, en rolle:

- Der er en hel industri, der får os til at tro, at vi skal se ud på en anden måde. Der findes hundredevis af bøger, der fortæller dig, hvordan du kommer tilbage efter en fødsel. Og så er der et skønhedsmarked, der også gør en hel del ud af at fortælle os, hvordan du bedst kommer til at ligne en, der ikke har født, siger Christina Prinds.

Vær stolt af din mor-krop

Svømmeturen har efterhånden fået has på de små i svømmebassinet, og mødrene trækker ud i omklædningsrummet, inden det bliver tid til en middagslur. En af dem, Benita Bakke, kan godt nikke genkendende til bladenes fremstilling af et særligt skønhedsideal:

- Jeg tror, vi skal lade være med at kigge på de der idealer, vi ser i bladene og simpelthen bare acceptere vores krop, som den ser ud. Og så bare have det godt med det, fortæller Benita Bakke.

Og det er netop også en del af den løsning, som Christina Prinds mener kan sætte fokus på, at vi skal elske mor-kroppen som den er:

- Det er vigtigt, at du ved, at det ikke er din skyld, at du har de her tanker. Du er en del af samfund, der har sat dem i dig, og du skal vide, at du ikke alene med dem. Vi kan ikke melde os ud af samfundet, men vi kan skifte fokus og italesætte nogle af de andre fantastiske sider, der er ved at blive mor. For det er en kraftpræstation i sig selv, som du godt kan være stolt af – og som man godt må kunne se på din krop, at du har været igennem, siger Christina Prinds.