Alvorlig bekymring: Skole risikerer at lukke

Regeringens nye uddannelsesudspil vil omfordele midler mellem forskellige uddannelsesinstitutioner. Det skulle styrke udkantsskolerne - men udspillet rammer helt forkert, mener direktøren hos Randers Social - og Sundhedsskole. 

- Jeg synes, det er vildt, at en reform kan ramme så skævt. For selvom intentionen er udmærket, er resultatet for os en temmelig alvorlig affære. Vi er den skole, der rammes ultimativt hårdest, siger skolens direktør Lisbeth Hvid Christensen.

Ifølge hende står skolen til at miste over tre millioner kroner, når modellen er fuldt indfaset. 

Sagen er nemlig den, at Randers Social - og Sundhedsskole har en afdeling i Grenaa. Ifølge direktøren er skolen i Grenaa 'absolut' ikke noget, der giver overskud, fordi det er svært at tiltrække elever nok. Skolen har derfor været 'helt afhængig' af særlige tilskud på i alt 3.250.000 kroner, som erhvervsskolen har fået, fordi det er en relativt lille skole, og fordi der er to filialer. 

Det tilskud står til at bortfalde.

Og regeringens udspil til en ny taxameterreform kommer ikke til at redde social- og sundhedsskolen i Grenaa, mener skolens direktør. 

I den fremlagte model gives der tilskud til erhvervsskoler, der ligger i oplands- eller landkommuner. 

Problemet er bare, at social - og Sundhedsskolen i Grenaa på papiret ligger i Randers. Det er her, CVR-nummeret er registreret, og det er her, hovedafdelingen ligger.

- Så vi kommer ikke til at få en klejne. Vi mister 3.250.000 kroner om året, når det er fuldt indført, og det er for os et stort beløb og en alvorlig streg i regningen, siger Lisbeth Hvid Christensen.

Var hovedafdelingen i Grenaa i stedet for Randers, ville skolen ifølge Lisbeth Hvid Christensen kunne se frem til et tilskud på 3,8 millioner kroner.

- Hvis ikke regeringen ændrer udspillet, står vi et virkelig svært sted. Enten skal vi lukke afdelingen i Grenaa, eller også skal vi fyre ti procent af vores medarbejdere. Så jeg er bekymret, siger hun. 

Hvorfor lukker I ikke bare skolen i Grenaa, hvis I ikke kan tiltrække elever nok til at få det til at løbe rundt?

- Fordi vi gerne vil sikre et uddannelsestilbud i udkanten, og fordi det vil have en negativ betydning for rekrutteringen på Djursland. Lukker vi uddannelsen i Grenaa, vil det kun blive sværere at få besat stillingerne i det område med faglærte, siger hun. 

Geografi er afgørende

Spørger man eleverne på social- og sundhedsskolen i Grenaa vækker udmeldingen også bekymring. 

- Det betyder rigtig meget for mig at kunne være i Grenaa. Jeg flyttede hertil, fordi min gamle mor bor her, så jeg kunne være tæt på hende og samtidig studere, siger Lene Bøttern.

Hun studerer til social- og sundhedsassistent og er et år inde i uddannelsesforløbet. 

Hvis det skulle gå, som skolens direktør frygter - at afdelingen i Grenaa må lukkes - ville Lene Bøttern skulle bruge over en time på transport hver vej for at komme i skole i Randers.

- Det kunne godt blive problematisk, at få det til at hænge sammen. Jeg ville i hvert fald være ked af at skulle bruge meget længere tid på transport, siger hun.

Hun fortæller også, at hun ikke tror, hun havde valgt at læse til sosu-assistent, hvis uddannelsen lå i Randers.

- Jeg havde tænkt på det i flere år, især efter at der er blevet bedre lønvilkår. Men hvis jeg ikke kunne tage uddannelsen i Grenaa, så tror jeg, jeg havde fundet på noget andet. Bedemand måske, siger hun. 

Transporttid vil koste elever

Sygeplejerske og underviser på social- og sundhedsskolen i Grenaa, Mette Bech M'hamsadji, deler bekymringen. 

Hun tror, at mange i lokalområdet ville fravælge sosu-uddannelsen, hvis det nærmeste uddannelsessted lå i Randers. 

- Det vil helt sikkert få indflydelse på elevtallet, og det vil være enormt ærgerligt for Djursland, hvis sosu-skolen i Grenaa måtte lukke, siger hun.

Hun fortæller, at det for mange ville blive for svært at pendle til Randers, da mulighederne for offentlig transport er begrænsede. 

- Vi har brug for eleverne herude, og vi har brug for, at uddannelse ikke kun er noget, der foregår i de store byer. Man skal også kunne tage en uddannelse i det nærområde, man bor i, siger hun.

Tilskud var midlertidigt

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fortæller i en skriftlig kommentar til TV2 Østjylland, at formålet med regeringens forslag, der påvirker over 300 forskellige skoler, helt generelt er at styrke uddannelser i landkommuner markant.

- Men det er umuligt at lave en landsdækkende model, der rammer 100 procent præcist på hver eneste skole. Det er derfor korrekt, at netop SOSU-skolen i Randers ikke får forlænget deres udkantstilskud. Det skyldes, at Danmarks Statistik betragter Randers som en provinsby og ikke for eksempel en landkommune, udtaler ministeren. 

Han understreger også, at skolen vil være omfattet af en overgangsordning til og med 2028.

- For at afbøde konsekvenserne foreslår vi, at SOSU-skolen i Randers får et tilskud de kommende år, så der ikke pludselig skal fyres en masse lærere 1. januar, siger Mattias Tesfaye.

Men Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at Social- og Sundhedsskolen Randers ville have mistet tre millioner i årligt tilskud uanset, om justeringerne af taxametersystemet bliver gennemført eller ej. Ministeriet 

Formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasiers lederforening Allan Kortnum, mener dog, at regeringens udspil flere steder rammer skævt.

- Det er et regeringsudspil med gode intentioner, men der er nogle rådner æbler i kurven. Der er en vis tilfældighed, som der skal ryddes op i, siger han.

Han fortæller, at erhvervsskolerne består typisk af mange afdelinger, som ifølge ham har været med til at holde liv i uddannelser i de mindre samfund.

- Og det bliver man straffet for i denne model. Det skriger så meget til himlen, når gymnasier og erhvervsskoler i tyndtbefolkede områder bliver ramt. Så jeg tror, der er noget, de har overset. For intentionen er, at det skal komme yderområderne til gavn, siger han.