Astrid bruger 48 timer hver uge på bus og skole

Nu vil forældre kæmpe for, at den lokale folkeskole får plads til de ældste elever, så de ikke skal pendle så langt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Kl. 06.40 hver morgen skal Astrid Gyldenvang med bussen fra Bønnerup Strand. Kl. 16.40 er hun som regel hjemme igen.

Klokken er 5.55, og Astrid Gyldenvang Bøgelund er i gang med sin morgenmad. En skål med mælk og nogle cornflakes.

Det går hurtigt, og snart er hun i gang med at rede sit hår.

- Jeg er godt nok træt i dag, siger hun og kigger sig i spejlet.

6.40 kører den første bus

Teenagere kan ofte have svært ved at stå op. I Astrids tilfælde ringer vækkeuret blot lidt før de fleste andre unges.

Hun skal ud ad døren kl. 6.30 for at nå bussen. Denne morgen er hun den første, som kommer til stoppestedet i Bønnerup Strand.

Der er seks-syv børn, som tager bussen fra Bønnerup til Glesborg hver morgen - og som skal videre til Grenaa. Andre bliver kørt af deres forældre.

- Hej, råber hun til sin søster.

Storesøsteren er flyttet hjemmefra og bor lige overfor stoppestedet. Astrid skal  til Grenaa for at gå i skole -  21 kilometer fra Bønnerup Strand.

Først lukkede overbygningen

Langsomt kommer flere elever til og tager mundbindet på og mobilen frem. Klokken 6.40 kører bussen af sted.

Bussen fortsætter ad mindre veje mod Meilgaard og Tranehuse, hvor yderligere et par stykker står på, inden bussen kører mod Glesborg.

Astrid kører lige forbi Glesborg Skole.

Her gik hun i skole indtil sommerferien, men nu hvor hun er begyndt i 7. klasse, er Glesborg kun en mellemstation.

Den første bus kører til Glesborg. Herfra skal børnene videre med en bus til Grenaa.

Kort efter ankomsten til Glesborg, hopper Astrid på rute 214 til Grenaa.

Hun gaber flere gange i bussen.

- Jeg er faktisk rigtig glad for min nye skole, men det er bare afstanden og alle de timer, jeg bruger, som er problemet, siger Astrid Gyldenvang Bøgelund.

Da hendes storesøster gik i 7. klasse, skiftede hun fra Glesborg Skole til Ørum Skole. Sådan har det været i mange år. Ørum er noget tættere på Bønnerup Strand end Grenaa.

Vi har faktisk spurgt hende, om hun ikke vil gå på friskolen i Gjerrild, som ikke ligger så langt væk, men hun vil hellere være tæt på de kammerater, hun gik i skole med på Glesborg Skole.
Birgit Høyer Gyldenvang, mor til Astrid Gyldenvang

Men sidste år lukkede overbygningen på Ørum Skole. Faldende børnetal og en presset økonomi fik politikerne til at træffe den beslutning.

Derfor skal Astrid nu ud på den noget længere bustur.

- Vi har faktisk spurgt hende, om hun ikke vil gå på friskolen i Gjerrild, som ikke ligger så langt væk. Men hun vil hellere være tæt på de kammerater, hun gik i skole med på Glesborg Skole, siger Astrids mor, Birgit Høyer Gyldenvang.

Min Friskole i Ørum åbnede i år som en protest imod, at den lokale folkeskole i samme by mistede overbygningen. 

Da overbygningen i Ørum lukkede, valgte en række lokale forældre at lave 'Min Friskole' i protest. Den åbnede i august, og den har fra begyndelsen været større end folkeskolen i Ørum.

Nu lukker skolen

Det har nu fået politikerne til at foreslå Ørum Skole helt lukket. Elevgrundlaget er der ikke længere, fordi mange i stedet har valgt den nystartede friskole i byen.

Fair nok, lyder det fra de fleste af de tilbageværende forældre i folkeskolen. Men, og der er et men:

Når skolen lukker i Ørum, så skal der overbygningen tilbage hos naboskolen i Glesborg.

- Hvis vi skal prøve at udvikle midten af Norddjurs, så skal vi have et fuldt folkeskoletilbud fra 0. klasse til 9. klasse igen. Man kan se, at det er en fælles forældreflok, der vil det her, siger Birgitte Bønnerup, der er formand for skolebestyrelsen i Børneby Midt.

35 minutters ventetid

Rute 214 nærmer sig så småt Grenaa. Klokken 7.32 står Astrid af ved Grenaa Gymnasium og går det sidste stykke med sine veninder hen til sin skole.

35 minutter før det ringer, er hun på plads i skolegården.

Eleverne skal vente udenfor, indtil en lærer henter dem, når timen begynder kl. 8.10. På grund af coronarestriktioner må de ikke gå ind på skolen før tid.

Der bliver tid til at tale lidt om eftermiddagens håndboldtræning. Og så bliver der danset og sendt video videre via appen TikTok.

Mellem dansene gaber Astrid igen flere gange.

Kan jeg gå hjem nu?

Først 1 time og 40 minutter efter hun tog hjemmefra om morgenen, er Astrid nu klar til dagens første lektion., geografi.

- Kan jeg ikke gå hjem i dag, Søren? spørger hun sin lærer:

- Jeg er træt!

Astrids timer begynder kl. 8.10, en time og 40 minutter efter hun tager hjemmefra om morgenen.

Faktisk er Norddjurs Kommunes egen politik på området, at elever ikke må have mere end én times kørsel til skole.

- Vi er en stor kommune, og det er svært at planlægge, men det er ikke godt nok. Vi sidder og kigger på det i budgetforhandlingerne, og jeg kan godt løfte sløret for, at man eksempelvis kunne forestille sig taxaer visse steder, hvor der ikke er så mange elever, der skal med, siger Jan Petersen (S), Norddjurs' borgmester.

Da overbygningen på Ørum Skole i Norddjurs lukkede i fjor, skal områdets unge til Grenaa for at gå i folkeskole. Det giver lange dage for de unge teenagere. Nu er der måske ændringer på vej.

Læreren får Astrid - og resten af klassen - i gang med geografitimen. De skal placere danske byer på landkortet, og rangere byerne efter størrelse.

- Min træthed er værst lige inden, vi går gang i timen, og så sidst på skoledagen er jeg også træt, forklarer Astrid Gyldenvang Bøgelund.

Er det ikke bare, fordi du ligesom mange andre teenagere går sent i seng?

 - Det synes jeg ikke. Jeg sov klokken ti i går aftes, men det er også svært at komme tidligt i seng, når jeg også gerne vil gå til håndbold og i klub.

Jeg ser næsten ikke min datter

Trods trætheden er Astrid glad for sin nye skole. Der er mange unge samlet, og der bliver dannet nye venskaber.

Alligevel plager hele situationen hendes mor.

- Jeg ser næsten ikke min datter, og hun er altså kun 13 år. Jeg mener, der bør være en folkeskole i hele skoletiden lidt tættere på os, siger Birgit Høyer Gyldenvang.

Selvom løbet måske er kørt for hendes datter, så håber hun, at den del af Djursland igen får en folkeskole med en overbygning.

Måske bliver det ændret nu

Det samme håb deler den lokale skolebestyrelse.

- Vi mener, at hvis vi skal fokusere på midten og tiltrække nogle ressourcestærke familier, som kommunen har brug for at vende befolkningsudviklingen herude, så skal de satse på en overbygning her i Midt siger Birgitte Bønnerup, formand for skolebestyrelsen i Børneby Midt.

På vej hjem med den sidste bus er Astrid Gyldenvang Bøgelund ved at være godt træt.

- Med al sandsynlighed får de noget af svaret i morgen, tirsdag, når Norddjurs' politikere formentlig indgår et endeligt budgetforlig for næste år, fortæller Norddjurs' borgmester, Jan Petersen.

Får Astrid og kammeraterne et skoletilbud tættere på?

- Så må du vende tilbage i morgen. Jeg kan ikke bryde den aftale om, at vi tjekker vores tekster i aften og kan offentliggøre det i morgen. Men jeg kan hvert fald godt sige, at de høringssvar, der er afgivet på transport og spørgsmål om overbygning i midten, selvfølgelig har gjort et politisk indtryk, og vi bliver nødt til at forholde os til dem. Men selve løsningen må jeg desværre ikke offentliggøre. Vi giver lyd fra os i morgen, siger han.

Hjemme 16.40 og så til håndbold

Imens fortsætter Astrid Bøgelund Gyldenvang med at bruge ti timer hver dag på skole og transport.

Når skoledagen slutter klokken 15, skal hun fordrive 40 minutter, inden bussen kommer.

Astrid Gyldenvang Bøgelund spiller stadig håndbold i Glesborg, hvor hun plejede at gå i skole, men det er svært at nå til træningen og have energi til det. 

Og først klokken 16.40 er hun helt hjemme igen i Bønnerup Strand.

Det er jo forfærdeligt, fordi det er jo bare spild af tid. Her om en halv time skal jeg jo nå til håndbold også, siger Astrid Gyldenvang Bøgelund.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google