Mosebrugscenter truet af lukning

Politikere i Norddjurs Kommune vil lukke Stenvad Mosebrugscenter. En lukning giver en gevinst på 1,4 millioner kroner årligt.

Selv om Norddjurs Kommune lukker for pengekassen, er det dog muligt, at mosebrugscentret i Stenvad overlever i en eller anden form. Foto: Google Maps
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune har indstillet til byrådet, at mosebrugscentret lukker næste sommer.

Stenvad Mosebrugscenter er det seneste halvandet års tid blevet drevet som en del af Djurslands Museum. Ved at lukke mosebruget kan Norddjurs Kommune bruge pengene på indfrielse af de ekstra udgifter, kommunen får ved den kommende museumsfusion med museerne i Syddjurs og Randers.

Og i 2010 kan lukningen bruges til at finansiere de 550.000 kroner, som udvalget skal spare som sit bidrag til at få Norddjurs Kommunes budget til at hænge sammen. Det skriver Århus Stiftstidende.

Direktør for Djurslands Museum Brita Mosdal har det ikke godt med udsigterne til en evt. lukning af Stenvad Mosebrugscenter. Hun erkender samtidig, at pengene til mosebruget er anvendt bedre, hvis de bruges andre steder.

- Stenvad Mosebrugscenter er et meget spændende sted, men det er også et sted, som kræver en meget stor indsats og store økonomiske midler for at gøre det tidssvarende og rigtig godt som museum, og vi mener nok, at vi kan få mere museum for pengene ved at kaste dem ind i den store museumsfusion, som er forestående, siger hun til avisen.

Selv om Norddjurs Kommune lukker for pengekassen, er det dog muligt, at mosebrugscentret i Stenvad overlever i en eller anden form. Det kræver dog, at frivillige tager initiativ til at fortsætte driften.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her