Torbens levebrød i fare efter udskældt rapport: - Det giver slet ingen mening

En forskningsrapport fra Aarhus Universitet er blevet et hedt debatemne i de her dage.

Og så har den givet miljøminister Magnus Heunicke (S) et forklaringsproblem og hovedrysten hos fisker Torben Hald Christensen fra Grenaa.

- Hvorfor skulle vi ødelægge vores eget erhverv og levebrød? Det giver slet ingen mening, og det er langt ude, siger Torben Hald Christensen, som vi vender tilbage til om lidt.

Det er rapporten med titlen 'Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet', der er centrum for debatten. Den har fokus på fiskerimetoden bundtrawling, hvor man fra et fiskefartøj slæber et net hen over havbunden og samler dyr som fisk og hummere op i det.

Ifølge rapporten er den metode ekstremt skadelig for alt det liv, der befinder sig på havbunden i form af bunddyr og planter.

"Op mod halvdelen af bundfaunaen dør ved den nuværende trawl-intensitet i store områder af Kattegat. Biodiversiteten påvirkes desuden af bundtrawling, der foregår et andet sted", står der i rapporten, som fylder 62 sider.

Det er her, problemerne opstår for miljøminister Magnus Heunicke, for han tog udgangspunkt i tal fra rapporten, da han tidligere i år i Folketinget argumenterede for at indføre restriktioner mod bundtrawl.

Det gjorde han som optakt til politiske forhandlinger om fremtidens fiskeri og havmiljø, der potentielt kan påvirke et helt erhverv, hvis de indføres, skrev Jyllands-Posten forleden.

Siden har det nemlig vist sig, at ikke alle med forstand på havmiljøet er enige i rapportens konklusioner om, hvor skadeligt bundtrawling reelt er, og hvor mange fisk, der dør som følge af det.

Eksperter fra DTU Aqua under Danmarks Tekniske Universitet kalder rapporten for "vildledende" og tallene for "forkerte".

Kritikerne konkluderer overordnet set, at der er alvorlige fejl i beregningerne, at data ikke lever op til standarden, og at rapporten ikke tager højde for andre forhold, der kan påvirke havbunden. Eksempelvis temperaturstigninger og udledninger af kvælstof, der giver iltsvind.

Jyllands-Posten har foreholdt Magnus Heunicke kritikken fra DTU Aquas forskere, skrev TV 2 forleden, men ifølge ministeren skal der være plads til faglig uenighed - også blandt forskere.

Men politikere bør selvfølgelig også kunne "fæstne lid til de data, der er", siger Heunicke til avisen, hvorefter han gør det klart, at hvis der er fejl i rapporten fra Aarhus Universitet, skal der selvfølgelig rettes op på det.

Magnus Heunicke har ikke haft mulighed for at medvirke i et interview med TV2 Østjylland fredag eller lørdag, men i et mailsvar siger han, at man nu i hans ministerium er i gang med at gennemgå materialet fra DTU, hvor Aarhus Universitets rapport kritiseres.

Spørgsmål til ministeren

I maj stillede Peter Kofod (DF) som medlem af Folketingets Miljø og Fødevareudvalg et spørgsmål til Jacob Jensen (V), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Kofod ville vide, om ministeren havde tænkt sig at indhente en faglig kommentar fra DTU Aqua til studiet fra Aarhus Universitet, fordi det ikke var kvalitetssikret med et såkaldt peer review.

"Det fremgår af studiet, at mange af konklusionerne er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor det kan være uhensigtsmæssigt at lægge studiet til grund for fremtidige politiske beslutninger om fiskeriet med bundslæbende redskaber," sagde Peter Kofod.

Men Jacob Jensens departement ville ikke spørge DTU om en vurdering. Det har Jyllands-Posten så i stedet gjort, og det samme har TV2 Østjylland.

Grete Elisabeth Dinesen er specialkonsulent i økosystembaseret marin forvaltning, og det er hende, som sammen med kollegaen Henrik Gislason, professor emeritus i fiskeribiologi, har gennemgået bemeldte rapport.

- Der er ingen tvivl om, at trawl med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning af havbunden. Det er alle sådan set enige om, men vi er ikke enige om, hvor skadeligt det er. I forhold til rapporten mener vi, at de beregningsmetoder, der er anvendt, er fejlbehæftede, og derfor bliver resultatet også forkert, siger Grete Elisabeth Dinesen.

Hun påpeger, at man er nødt til at lave nye beregninger med de oprindelige data, hvor man tager højde for de fejl.

Det drejer sig til dels om de konkrete beregningsmetoder, man anvender, og dels hvilke påvirkninger og naturlige forhold, man tager højde for og inddrager i beregningerne.

Herunder hvilke redskaber, der bliver anvendt. Nogle trawlredskaber påvirker havbunden mere end andre.

Man skal se på, hvor mange trawl-træk, der bliver gennemført på samme sted og over hvor lang tid.

Hvordan er havbunden: Mudret, sandet eller stenet?

Er der iltsvind i området som følge af kvælstofudledning, der også påvirker dødeligheden af bunddyrene?

Hvordan er i øvrigt den helt naturlige dødelighed af dyrene? Hvor mange er eksempelvis døde af andre årsager som manglende føde eller fordi, de er blevet spist af andre dyr?

- Sådan nogle forhold er man nødt til også at forholde sig til, hvis man skal have et troværdigt resultat, men det er ikke med i Aarhus Universitets beregninger. Vi siger ikke, at der ikke kan være så høj en dødelighed, som deres rapport siger - vi kan bare ikke konkludere det på baggrund af rapportens beregninger, forklarer Grete Elisabeth Dinesen.

Forskeren bag rapporten, seniorforsker Jørgen L.S. Hansen, afviser fuldstændigt kritikken. Han mener, at alt i hans rapport er baseret på "god videnskabelig praksis", og han står ved "alle konklusioner, metodevalg og dataudvælgelse," skriver Jyllands-Posten.

Det har ikke været muligt for TV2 Østjylland at snakke med Jørgen L.S. Hansen, da han holder ferie.

- Politisk volapyk

Det bringer os videre til Grenaa, hvor Torben Hald Christensen som erhvervsfisker som nævnt kun har hovedrysten tilovers for den slags "politisk volapyk", som han kalder det, da TV2 Østjylland fanger ham over telefonen på en fridag mellem sejlturene.

Han er født og opvokset på Læsø, og i 1981 fik han sit første job som fisker. Da brugte man også trawl. Dog kun et enkelt ad gangen, hvor man i dag typisk bruger flere.

Efter en pause væk fra erhvervet trak han i 2014 igen i de knæhøje gummistøvler og praktiske tøj, da han begyndte at sejle med kutteren Stisholm - også kendt som "Den Blå Kutter" - der har hjemme på Anholt.

Her på øen midt i Kattegat er ét af de helt store tilløbsstykker på havnen det, der sker, når fiskerne tidligt om morgenen lægger til kaj med lasten fuld af friske fisk og især jomfruhummere.

- Vi har kunder, der kommer hver eneste dag og køber jomfruhummere med hjem til frokost. De lokale er vilde med os, og det samme er turisterne. Og vi elsker vores arbejde ude på havet, siger Torben Hald Christensen.

Det er derfor, han ryster på hovedet over de ting, han hører komme ud af munden på personer, som efter hans mening ikke ved, hvad de snakker om. Han kan slet ikke genkende det billede, der bliver tegnet af hans arbejde.

- Den her debat fylder rigtig meget i vores branche lige nu, men jeg kan garantere for, at vores bundtrawl ikke ødelægger havbunden. Hvorfor skulle vi ødelægge vores eget erhverv og levebrød? Det giver slet ingen mening, og det er langt ude, siger Torben Hald Christensen.

Han påpeger, at fiskeredskaberne konstant udvikler sig og bliver bedre for netop at skåne havmiljøet så meget som muligt.

Der er langt fra de trawl, han brugte i starten af 80'erne til dem, der bliver anvendt i dag, når han sammen med makkeren og chefen Morten Rasmussen sejler de fem kvarter øst for Anholt, hvor de tager to træk hen over en nat og kommer hjem med op imod 400 kilo jomfruhummer på de allerbedste dage.

Hummerne lever i gange under havbunden, men de kommer op, når de skal finde noget at spise. Det afhænger af vejret og sågar ind i mellem af måneskin, hvor mange der er ude og oppe fra gangene, når Torben og Mortens net kommer forbi.

- Det glider lige hen over bunden, som nettet stort set ikke rører ved. Jeg har hørt nogle snakke om, at vi pløjer havbunden, ligesom landmændene pløjer markerne, men det viser bare, hvor lidt de ved. Det er jo komplet umuligt. Vi kan ikke slæbe et trawlnet igennem mudderet, for det ødelægger grejet, og det koster en masse kræfter for motoren, siger Torben Hald Christensen.

Så du mener ikke, at jeres fiskeri har en skadelig virkning?

- Nej. Vores moderne udstyr er skånsomt over for havbunden. Jeg kan slet ikke se problemet, og faktisk vil jeg vove den påstand, at der er flere hummere i dag end for år tilbage, men det er blot min mavefornemmelse, og jeg kan ikke dokumentere det, siger Torben Hald Christensen.

- Vi har fisket på de samme pladser i årtier, og vi kan ikke se nogen forskel derude. Jo - der er færre fisk som torsk, men det har ikke noget at gøre med os. Det skyldes forandringer i havmiljøet.

Torben Hald Christensen er på havet et sted mellem 160 og 180 dage om året. Det er vejret, som afgør, om han kan sejle ud. Han anslår, at der i dag er cirka 100 både i Kattegat, hvorfra der bliver fanget jomfruhummere, men Morten Rasmussens 'Stisholm' er den eneste, der er hjemmehørende på Anholt.

Har I haft kunder, der har stillet spørgsmålstegn ved jeres fangstmetode, efter at Magnus Heunicke og andre har peget på den som problematisk?

- Nej. Det har jeg ikke. Jeg har set et enkelt opslag fra en mand på Facebook, der mente, at man burde bruge tejner (en slags ruse, red.) i stedet, fordi det er en mere skånsom metode. Det er også rigtigt, men meget få bruger dem til at fange hummere herhjemme, fordi de skal placeres ved stenrev. Der kan vi ikke sejle. Vi skal hen, hvor bunden er fri og uden forhindringer, så tejner er ikke en mulighed, siger Torben Hald Christensen.

Han er glad for, at det kommer frem i offentligheden nu, at rapporten fra Aarhus Universitet muligvis ikke afspejler virkeligheden, fordi forkerte oplysninger kan have fatale konsekvenser.

- Vi så jo alle sammen, hvad der skete med minkavlerne, der fik smadret deres erhverv af politikerne. Nu er det vi fiskere, der står for skud, men jeg mener ikke, vi kan undvære vores erhverv i et land som Danmark, hvor fiskeriet fylder så meget. Nu kommer sandheden forhåbentligt frem, så den almindelige dansker også kan se, at det ikke er os, der skaber al polemikken, siger Torben Hald Christensen.

Han er overbevist om, at hvis politikere, der er imod bundtrawling, blot en enkelt gang tog med ud på en kutter, ville de ved selvsyn kunne se, hvor respektfuldt, fiskerne behandler havmiljøet.

Danmarksdemokraterne sagde forleden, at partiet nu på baggrund af kritikken vil kalde miljøministeren i samråd.