Ung kvinde kvæstet i alvorlig trafikulykke

Onsdag aften overtrådte en kvinde fra Grenaa sin vigepligt og stødte sammen med en varebil. Hun har fået flere brud og indre kvæstelser

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kort efter kl. 22 onsdag aften skete et alvorligt sammenstød mellem en personbil med en 26-årig kvindelig chauffør og en varebil i krydset Kirkevej og Hovedvejen lige vest for Grenaa.

Den unge kvinde har formentlig fået flere brud og indre kvæstelser, lyder det Østjyllands Politi.

Videoen øverst i artiklen er filmet af Local Eyes

- Hun kom kørende fra Kirkevej og skulle ud på Hovedvejen, da hun overtrådte sin ubetinget vigepligt og overså en varebil, som hun stødte sammen med. Begge køretøjer endte i grøften, siger vagtchef hos Østjyllands Politi Jens Rønberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Sad fastklemt i sin bil

Den 26-årige kvinde sad fastklemt i sin bil, så Beredskab og Sikkerhed måtte klippe hende fri.

- Derefter blev hun kørt på sygehuset, hvor man forventer, at hun har pådraget sig flere brud og indre kvæstelser, men hun er uden for livsfare, siger Jens Rønberg.

I varebilen sad to personer, der slap fra ulykken med mindre skrammer.

Kvinden stammer fra Grenaa-området, oplyser vagtchefen. Hendes pårørende er underrettet.

Du kan se video fra ulykkesstedet øverst på siden. Videoen er filmet af Local Eyes.

Ulykken skete lige vest for Grenaa.  / Foto: Google Maps

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her