Forsvundet skulptur fundet - skjult i vandet
Den forsvundne bronzeskulptur, der ikke var set efter voldsomme regnskyl, er nu fundet igen. Den var dog ikke kommet langt væk.
Kort efter en flere hundrede kilo tung bronzefigur blev meldt savnet, er den nu fundet igen.
Det bekræfter Odder Kommune over for TV2 Østjylland.
Det er skulpturen "Hyldest til de frivillige", som blev meldt savnet fra sin vante plads i vandløbet i Odder Å. Det mistænktes, at det er de store mængder vand, der flere gang denne vinter er skyllet gennem byen og flere gange har skabt oversvømmelser.
Men da skulpturen fredag blev fundet, viste det sig, at den ikke var blevet båret med af vandet i åen.
Den var simpelthen bare væltet og så begravet af sand og nedfaldsgrene, og så kunne den ikke ses fra åbredden.
Odder Kommunes folk i Fælles Drift & Service vil nu genplacere skulpturen i Odder Å igen.