Alle kigger mod de frivillige – og der er værdi at hente
Regeringen peger på, at frivillige i fremtiden skal være en større del af ældresektoren. Røde Kors tror, der er masser af værdi at hente.
Det bliver næsten umuligt at få vores nuværende ældrepleje til at hænge sammen i fremtiden, da det ikke er muligt at rekruttere nok faglært personale. Det forudser i hvert fald Kommunernes Landsforening.
Derfor er manges fokus også rettet mod de frivillige kræfter.
I regeringsgrundlaget står det, at regeringen ønsker: ”at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle (..) på ældrecentre.”
En af de organisationer er Røde Kors.
- Vi er positive overfor idéen. Samfundet bliver kun mere presset, så det er en mulighed, alle skal kigge ind i, og vi har noget erfaring, der kan tilføre værdi, siger Lise Lind, der er sektionsleder i fællesskabssektionen hos Røde Kors.
Omsorg og nærvær fra frivillige
Ældreministeriet – og dermed ældreminister Mette Kierkgaard (M) - har ikke ønsket at konkretisere, hvad de mener, frivillige i fremtiden skal stå for. Det skal først udarbejdes sammen med organisationer som Ældre Sagen og Røde Kors.
Velfærd uden varme hænder
TV2 ØSTJYLLAND sætter i uge 5 fokus på det danske velfærdssystem i samarbejde med de øvrige TV 2-regioner. Under overskriften ”Velfærd uden varme hænder” kigger vi på, hvordan velfærden er i dag – og hvad vi kan forvente i fremtiden.
Analyser peger på, at vi allerede om syv år, i år 2030, mangler adskillige såkaldte varme hænder.
På grund af flere ældre har den offentlige sektor i 2030 behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere – i hvert fald hvis den skal leve op til det nuværende serviceniveau. Samtidig forventes det, at det private erhvervsliv får brug for 95.000 yderligere medarbejdere.
Arbejdsstyrken vokser dog kun med 50.000, og det betyder, at vi fremover har brug for en diskussion af, hvad vi kan forvente af velfærd. Det mener blandt andre Kommunernes Landsforening.
Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, har tidligere kaldt på et paradigmeskift i, hvordan opgaverne fordeles mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvilke opgaver, vil I gerne lette de offentlige for?
- Det er vigtigt, at vi på nuværende tidspunkt skildrer mellem myndighedsopgaverne og det resterende. Vores frivillige skal betragtes som en erstatning for den nære ven eller pårørende, og derfor handler det om omsorg, nærvær og at gå til hånde med de små ting, siger Lise Lind.
Læs også:
Som et eksempel på at Røde Kors allerede er lykkedes med at skabe en kontinuerlig service er vågetjenesten, hvor frivillige våger over døende.
Det tog lang tid at finde en rigtig løsning og aftale med sygeplejerskerne på den front, og derfor mener Lise Lind også, at man skal være opmærksom på, at man ikke på nuværende tidspunkt overtager opgaver fra de faglærte.
- Vi kan i stedet tilbyde et antal frivillige, der kommer hver dag på plejecentret og skaber tryghed og nærvær ved at sidde med de ældre.
Fremgang i Silkeborg
I Silkeborg Kommune ser frivillighedskoordinator Anna-Louise Sørensen også muligheder for, at frivillige tager en større del af ansvaret i fremtiden. Også mere praktiske opgaver end sociale besøg og arrangementer.
- Vi har allerede folk, der ordner haver, dækker borde og klarer vasketøj. Det handler om at lave en kultur, hvor de frivillige har det hyggeligt sammen – og så skal man være klar til at slippe tøjlerne lidt, så det bliver på de frivilliges præmisser, siger hun.
Helt konkret har de i Silkeborg Kommune haft en tilgang af frivillige på den anden side af coronapandemien.
Hun anerkender dog, at det er svært at starte nye projekter op.
- Når hjulene først kører, kan det være ret let. Det handler om, at de frivillige er gode til at fortælle om, hvilket fællesskabet der er i det, og det ikke bare er et arbejde, siger hun.
