Badelegetøj tilbagekaldes: Kan indeholde spids genstand
Badelegetøj solgt i Netto kan indeholde spidse genstande, og derfor tilbagekaldes de nu.
De ser både søde og nuttede ud, en række plastik badedyr solgt i supermarkedet Netto, men de kan vise sig at indeholde en ubehagelig overraskelse.
En uheldig ejer af badedyrene har fundet en spids genstand i et af dyrene, og det får nu virksomheden bag, Nohro Aps, til at tilbagekalde badelegetøjet ud fra et forsigtighedsprincip.
Der er tale om en pakke med legetøj med seks forskellige badedyr, som er solgt i en gennemsigtig cylinder, hvor der står "Badelegetøj Dyr" på.
Ligger du inde med badedyrene derhjemme, kan du aflevere det i den butik, hvor du har købt det og få pengene retur, eller du kan vælge blot at kassere dem. Du behøver ikke at kunne fremhæve en kvittering.
Det skriver Nohro ApS i en pressemeddelelse.
Badelegetøjet har PO no.: 107851, model nr.: 2070131-4 og stregkode: 5713142024838.