Blev befriet for 79 år siden - her har byen stadig ar
Ved Aarhus Universitets bygninger har arkitekten valgt at beholde et skudhul som et mindesmærke.
Efter fem mørke år strømmende glæden gennem befolkningen, da det om aftenen 4. maj i 1945 blev meddelt over radioen, at de tyske tropper havde overgivet sig.
Men selvom det efterhånden er næsten 80 år siden, er der stadig fysiske ar at finde fra krigstiden rundt omkring i Aarhus.
Bombardementerne gik ud over nogle af byens mest ikoniske bygninger som Aarhus Teater og Aarhus Universitet.
Og ved man, hvor man skal kigge henne, kan man se de små spor. Et af dem i den velbesøgte universitetspark.
Ar fra krigstiden
-
Skudhul i et rækværk
Det syner ikke af meget, men i det hvide rækværk under buerne ved hovedbygningen, der vender mod parken, vidner et lille hul om, at Aarhus Universitet ikke gik fri af 2. Verdenskrig.
Hullet er et skudhul og kan nærmere bestemt findes i den østlige ende af Solgårdens rækværk ved aulaen. Det er kommet i forbindelse med Royal Air Force-luftangrebet 31. oktober 1944. Angrebet var målrettet kollegierne, som var beslaglagt af det tyske sikkerhedspoliti Gestapo og fungerede som deres jyske hovedkvarter.
Hovedbygningen var dengang under opførsel, og arkitekt C.F. Møller valgte at beholde hullet som et mindesmærke.
-
Genopbygget bygning - med 'fejl'
En af de engelske bomber under Royal Air Force-luftangrebet ramte også den gamle kaserne på Langelandsgade, hvor Institut for Kommunikation og Kultur holder til i dag.
Dele af bygningen blev ødelagt, men efterfølgende genopført. Dog uden flere originale detaljer. Båndet, der løber hen over facaden, er brudt. Pausen i båndet markerer, hvor hullet i bygningen var. Derudover er de buede vinduer ikke ført videre til den nye del af byggeriet.
-
Et halvt øre
På Aarhus Teater står en marmorbuste af teatrets første direktør, Benjamin Petersen, og kun én lille ting vidner om, hvad den tidligere har været udsat for.
En del af øret mangler nemlig, efter teateret om aftenen den 21. februar 1945 blev udsat for et bombeattentat. Angrebet, der var hævn for modstandsbevægelsens sabotager, efterlod gulvet på første balkon som ét stort krater, stukken i loftet revnede og forhallen, billetkontoret og alle vinduerne blev ødelagt.
I samme omgang røg busten fra buegangen og hele vejen ned i kælderen. Her mistede den yderste del af venstre øre.
Den tidligere direktør fik efterfølgende limet et nyt stykke øre på, og teateret er siden blevet genopbygget og ser ud, som det gjorde, da det blev opført i 1900. Øret mangler dog igen den dag i dag.
Hør flere af de mange historier, som kendte østjyske bygninger gemmer på her i programserien 'Bygningernes mange historier':
