Makabre lig, blod og høje skrig: - Det handler om at "preppe" sit barn til uhyggelig højtid

Afskårne lemmer, lig i haven, blod og uhyggelige masker.

Det er noget af det, der venter de kommende dage, hvor halloween står for døren.

Samtidig er det en begivenhed, hvor mange forældre skal holde ekstra øje med, hvordan uhyggen påvirker børnene. For det er ikke alle, der synes, det er lige sjovt.

- Det gode råd er, at man på en forsigtig måde skal se, om barnet kan holde det ud, og om det kan tåle at være i nærheden af de uhyggelige ting, fortæller Charlotte Diamant, der er børne- og familiepsykolog til TV 2.

Hun fortæller, at det handler om at "preppe" eller forberede sit barn på den uhyggelige tid.

- Det vil være en god ide at vænne barnet ganske langsomt til, at det der kommer til at ske, det er for sjov, og det er ikke farligt. Det er vigtigt at tale om, at det er noget, der føles farligt, men at det ikke er virkelighed, slår hun fast.

Mormor med opråb

Børn kan nemlig blive skræmt fra vid og sans. Det oplevede Mona Jønsby ifølge TV Midtvest forleden, da hun var hos bageren med sit barnebarn.

Her blev de mødt af ansatte bag disken med økser på hovedet og blod i ansigtet samt uhyggelige væsner, der larmede i butikken.
- Der kunne jeg mærke, at det var den lille ikke helt forberedt på, fortalte hun til mediet.

Over for TV 2 forklarer Mona Jønsby, at det ikke er alle, der bør udsættes for at se gravsten, lig og knogler, når man går rundt på gaden.

- Det provokerer mig at børn til og fra skole skal se på ligdele og skelethænder, der rækker op af græsplænen. Det synes jeg godt, vi må have lov til at afskærme for både børnene, men også folk, der måske har været i krig, og flygtninge, vi har i landet, som har set det i virkeligheden, siger hun.

Uhygge er ikke farligt

Men at afskærme børnene helt fra uhyggen er en dårlig ide, fortæller psykolog Sofie Blom Friis til TV Midtvest.

- At blive bange eller forskrækket over noget, som er uhyggeligt, det er ikke farligt i sig selv. Det er helt fint. Alle følelser må have lov at være der. Nogle af dem er behagelige at føle, og nogle af dem er mere ubehagelige. Men de har en plads alle sammen, og så snart børnene forstår og kan sætte ord på, hvad de reagerer på, og at de bliver forskrækket, og de bliver trøstet, så er det helt fint – så tager de ikke skade af det, siger hun.

Ifølge Charlotte Diamant er der også råd at hente, hvis uheldet skulle være ude, og ens barn bliver skræmt fra vid og sans.

- Når man er blevet rigtig bange i kroppen, så sætter det sig som et chok, som kroppen kan huske. Så skal der ikke så meget til, før det bliver reaktiveret, så man igen bliver bange. Man skal derfor sikre sig, at man får øvet sig i at være “næsten” bange, fordi så kan man få nervesystemet ned igen, forklarer hun.