Fire råd: Sådan hjælper du dit barn efter masseskyderi

Børnetelefonens medarbejdere har haft travlt lige siden søndagens skyderi i storcentret Field's. Her er fire råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn, hvis det reagerer på hændelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Børn har kimet Børnetelefonen ned siden søndag aften. Årsagen er den tragiske hændelse i Field's, hvor en gerningsmand skød mod besøgende og dræbte tre.

Det har sat tankerne i gang hos den yngre generation.

- Der er en del, som har kontaktet os, fordi de er bange og bekymret. Både hvis det skulle ske andre steder, eller hvis de kender nogen, som har været involveret, siger Marianne Rasmussen, chef for Børnetelefonen, til TV2 ØSTJYLLAND.  

I den forbindelse har chefen fire råd til forældre, til hvordan de kan tackle situationen og hjælpe deres børn. 

Råd fra Børnetelefonen

  • Lyt til børnene

    - Selvom man bare var hjemme, så kan man ikke sige, at man ikke behøver at være bange. Den bange følelse kan man ikke tage fra børnene, men man kan hjælpe dem med at få flere perspektiver på.

  • Tal med børnene

    - Man kan tale om, at det er én mand, som har gjort de her forfærdeligheder. Og at politiet kom hurtigt og folk hjalp hinanden.

  • Vær til stede og gør det på børnenes præmisser

    - Ens egne følelser skal ikke fylde, men lad børnene få lov til at fortælle, hvad de har set, oplevet, eller hvad de er bange for.


    - Man skal tage hånd om børnenes frygt. Vi er der som forældre og skal nok passe på dem.


  • Afskærm børn fra billeder og videoer af skyderiet

    - De yngste børn skal man prøve at skærme for de værste billeder, men det kan godt være svært. Hvis de har set noget, så prøv at få barnet til at være meget konkret. Lad barnet selv fortælle, hvad de har set.


    - Tal med de lidt ældre, om at det ikke altid er godt at dele videoer på internettet. Det at hjælpe hinanden er også at lade vær med den slags, ligesom at man skal afskærme sig selv fra det.

Du kan desuden læse offerrådgiver Terese Hartmann gode råd til alle, der føler sig berørt af skyderiet her

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her