Lugter sejr: Vil kræve 20 millioner kroner for diskrimination

Rå betonblokke i Gellerupparken falder en efter en for bulldozerne.

Området skal 'omdannes' og beboersammensætningen skal 'blandes', som det fremgår af den politiske vision. I praksis har det betydet, at lidt over 400 lejemål er blevet opsagt, og beboerne er blevet tvangsflyttet fra deres hjem.

Men omdannelsen er bestemt ikke gået stille for sig. Beboere og aktivister har kæmpet benhårdt for deres ret til at blive boende, og der er blevet anlagt retssager på kryds og tværs. Efter et afgørende retsmøde ved EU-domstolen i Luxembourg vejrer de tvangsflyttede nu medvind.

De tror så meget på, at EU-domstolen kommer frem til, at lovgivningen bag nedrivninger og opsigelser er diskriminerende, at de er begyndt at samle ind til et stort gruppesøgsmål mod Brabrand Boligforening.

På bare halvanden uge er der allerede over 50 tidligere beboere, der har sluttet sig til det mulige gruppesøgsmål. Hvis alle 400 melder sig ind kampen - og den mulige godtgørelse kommer til at ligge på 50.000 kroner - kan det potentielt komme til at koste Brabrand Boligforening svimlende 20 millioner kroner.

Dansk pensionist tvunget til at flytte

En af de beboere, der er klar til at kæmpe for en godtgørelse, er 76-årige Ester Engrob Nielsen. Hun boede i en af de blokke på Dortesvej, der nu er blevet revet ned.

- Jeg vil være med i søgsmålet, for jeg har måttet flytte fra en lejlighed, jeg var glad for. Det er jeg ærgerlig over, og jeg synes også, det er uretfærdigt, siger hun og tilføjer:

-For jeg var glad for lejligheden, den var nærmest nyrenoveret og fejlede ingenting overhovedet. Der var en dejlig have omkring og små fugle, der sang om morgenen, og venlige naboer.

Da Ester Engrob Nielsen flyttede ind i lejligheden på Dortesvej, var der ingen planer om, at blokken skulle rives ned. Det kom der først, efter et flertal i Folketinget vedtog den såkaldte ghetto-pakke med krav om, at området som Gellerupparken skulle nedbringe antallet af almene boliger.

En af grundene til, at området kom på ghettolisten, var, at der bor en høj andel af indbyggere med ikke-vestlig baggrund.

- Jeg er jo ikke fra et ikke-vestligt land, men selvom jeg er dansk, bliver jeg også ramt af den her lov, fordi jeg havde nogle naboer, der var fra ikke-vestlige lande. For mig at se er loven racistisk, når den er baseret på etnicitet, så derfor går jeg ind i det her, siger Ester Engrob Nielsen.

For hende betød flytningen, at hun måtte betale dobbelt husleje i en periode.

- Men der er andre, der er meget mere ramt af det her, end jeg er, og dem føler jeg med, siger hun.

Går efter 50.000 kroner til alle

Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken har nu - sammen med beboere og aktivister fra Almen Modstand - taget første spæde skridt til et sagsanlæg på et åbent møde. Målet er at komme i kontakt med alle de omkring 400 beboere, der er blevet tvangsflyttet fra Gellerupparken, og give dem mulighed for at skrive sig på et muligt kommende gruppesøgsmål mod boligforeningen.

Håbet er at kunne få en godtgørelse på omkring 50.000 kroner per lejer, fortæller formand for afdelingsbestyrelsen Helle Hansen.

- Vi har en forventning om, at den danske stat kommer til at tabe, og hvis lovgivningen er ulovlig, er der en masse beboere, der er blevet udsat for diskrimination. Det har haft omkostninger for dem at blive tvangsflyttet, og derfor mener vi, det kun er rimeligt med en godtgørelse, siger Helle Hansen.

Hvorfor skal jeres boligforening bøde for at have opsagt beboere - det kan jo blive vældig dyrt?

- Det vil være mange penge for boligforeningen, ja. Men er man ikke blevet behandlet ordentligt, må der godtgøres. Så kan boligforeningen jo forsøge at rette skytset videre mod staten. Dem, der er skyld i det, må betale, siger hun.

Plaster på såret

Advokat Kasper Fuhr Christensen repræsenterer nogle af de lejere, der har gjort indsigelse mod boligforeningens opsigelser. Og han mener, at der er god mulighed for at få en godtgørelse, hvis sagen i EU-domstolen skulle falde ud til beboernes fordel.

Han deltog også på det møde, afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken havde inviteret til, hvor han oplyste om mulighederne.

- Jeg synes, det er en god idé med et gruppesøgsmål, hvis det viser sig, at disse menneskers ret til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af deres etnicitet er blevet krænket. En godtgørelse kan være med til at give oprejsning, være et plaster på såret og understrege, at diskrimination er en alvorlig sag, siger han.

Han og andre advokater i sagen regner med, at en godtgørelse ville kunne lande på omkring 50.000 kroner, men understreger, at det er svært at forudsige et beløb.

Han regner også med, at det vil være muligt at søge fri process for gruppesøgsmålet.

- Den samlede sag kan få en kæmpe betydning. Ikke kun for Brabrand Boligforening, men også for kommunen og ministeriet. Det vil være virkelig pinligt, hvis loven bliver vurderet diskriminerende, siger han.

Han vurderer, at boligforeningen i så fald ikke ville kunne fortsætte med omdannelsesplanerne, at de tomme blokke ikke umiddelbart kan rives ned, og at entreprenører ikke kan komme videre med byggeplaner. Derudover vil der muligvis komme et stort erstatningskrav fra tidligere beboere, 'så det vil være noget af en hovedpine'.

Hypotetisk situation

Hos Brabrand Boligforening er direktør Kristian Würtz ikke specielt bekymret for udfaldet af sagen ved EU-domstolen. Han regner med, at boligforeningen har sit på det rene. Det er mere ventetiden, der bekymrer ham.

- Vi har en klar forventning om, at vores opsigelser har været berettigede og korrekte efter den lovgivning, der er vedtaget, og de aftaler, der er indgået. Så det er vi grundlæggende set ikke så bekymrede for. Men vi er bekymrede for den tid, det tager, for det er en ulempe for bydelen og for beboerne, siger Kristian Würtz.

Han fortæller, at han har stor forståelse for, at det er 'en svær og hård konsekvens' for den enkelte familie at blive bedt om at flytte, men understreger, at det er nødvendigt for at omdanne området.

Udsigten til et muligt gruppesøgsmål fra alle de opsagte tidligere lejere vil han ikke forholde sig til, da boligforeningen endnu ikke er blevet mødt med et krav.

- Det er en hypotetisk situation, så det vil jeg ikke spekulere i. Vores forpligtelse som boligforening er at leve op til de aftaler, vi har indgået, på baggrund af den lovgivning, der er vedtaget. Og hvis vi gør det, er jeg ikke så bekymret for, at et eventuelt erstatningskrav skulle ramme vores beboere – det ville nærmere være noget, som lovgivere skulle forholde sig til, siger han.

Ekspert spår gode chancer for beboerne

Men er det overhovedet realistisk, at beboerne skulle få medhold i sagen ved EU-domstolen? Det mener flere eksperter, TV2 Østjylland tidligere har talt med.

En af dem er Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet og Oslo Universitet med speciale i menneskerettigheder.

- Jeg mener, at der klart er tale om diskriminerende udtalelser, fordi der er bestemte etniciteter, der er uønskede i de boligområder. Og for at sprede den befolkning, vil man rive deres boliger ned og bygge noget nyt. Det er et meget omfattende indgreb, fordi folk mister deres hjem og deres omgivelser. Jeg mener, beboerne har gode chancer for at vinde sagen, siger hun. 

Hvad er konsekvensen, hvis lovgivningen bliver vurderet ulovlig?

- Hvis staten taber sagen, antager jeg, at retten kommer frem til, at skal beboerne have lov til at blive boende. Dem, der allerede er blevet tvangsflyttet, skal have en eller anden form for erstatning. Staten skal også betale sagens omkostninger, så alt i alt kan staten risikere at få en ordentlig en på kassen. Det kan blive dyrt, siger hun. 

Social- og Boligministeriet udtaler sig ikke om den verserende retssag men oplyser, at generaladvokaten ved EU-domstolen endnu ikke har givet besked om, hvornår hendes forslag til afgørelse bliver fremlagt, ligesom det heller ikke vides, hvornår der falder en dom i sagen.