Godt nyt for havmiljøet i Kattegat: Regeringen foreslår delvist forbud mod fiskeri
Af hensyn til biodiversiteten skal det være forbudt at fiske med bundtrawl flere steder i Kattegat, lyder det fra regeringen i nyt forslag. Det vækker glæde hos Kattegatcentret, men frustrerer fisker Niels Martin Sørensen.
OBS: Opdateret med kommentar fra frustreret fisker, der ikke ønsker de beskyttede områder i Kattegat.
Et havområde i Kattegat på størrelse med Bornholm skal beskyttes, foreslår regeringen.
For at skærme plante- og dyreliv, vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri derfor forbyde at fiske med bundslæbende redskaber i seks områder på i alt 590 kvadratkilometer. Det skal øge biodiversiteten.
Vi har gud ved, hvor mange regler. De tager vor kvoter, og vi får ingen ting ud af det. Det er ikke for sjovs skyld, at vi er fiskere. Vi vil jo gerne en løn.
Store dele af området består af blød havbund, som netop er særligt sårbart over for fiskeri med bundslæbende redskaber som for eksempel bundtrawl.
- Det er vigtigt, at vi i højere grad beskytter den sårbare havbund i Kattegat mod de bundslæbende redskaber. Med beskyttelsen af de her seks områder, skaber vi endnu bedre vilkår for de dyr og planter, som findes i Kattegat, skriver fødevareminister, Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.
Hvad er bundslæbende fiskeri?
• Bundslæbende fiskeri kan foregå med bundtrawl. Det er store net, der slæber henad eller lige over havbunden.
• Afhængigt af typen af havbunden, kan bundtrawl forstyrre og forringe havbunden ved at fjerne levested for de fisk, der fiskes efter, samt andre organismer, som fiskene lever af.
• Grundet nettenes størrelse kan de fange andre arter, end det er tiltænkt. Det kaldes bifangst og kan være problematisk, hvis der fanges store mængder af truede arter.
• Bundtrawl er en vigtig metode for fiskeriet. Det bruges til at fange mange konsumfisk som torsk og rødspætter og industrifisken tobis.
• Der er beskyttede områder, hvor det af hensyn til havbunden ikke er tilladt at fiske med bundtrawl.
Kilde: Fiskeri Tidende og Verdensnaturfonden
Forslaget vækker glæde hos Kattegatcentret, der forudser, at det kan føre til bedre havmiljø i Kattegat.
- Det er en rigtig god ide, fordi der er tale om blødbundsområder, som er levested for meget sårbare arter. Derfor er det vigtigt at vi passer på dem. Når bundtrawlen sker, forstyrrer det alle de her samfund, der ikke kan nå at regenerere sig selv, og det påvirker hele vores økosystem, siger direktør for Kattegatcentret, Helle Hegelund, til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun oplyser at blødbunden i Kattegat er hjemsted for mere end 300 arter.
Uenighed om hensynet til fiskeriet
Indgrebet sker ifølge fødevareministeren med størst muligt hensyn til fiskeriet.
- Vi gør det på en måde, hvor vi tager hensyn til fiskerierhvervet, da de områder, vi beskytter, ikke er blandt fiskernes foretrukne. Fiskernes kvoter gælder for hele Kattegat. Derfor vil det i et vist omfang være muligt at flytte fiskeriet til steder, som er mindre sårbare. Jeg mener altså, at vi har opnået et fint kompromis mellem de forskellige hensyn, skriver Rasmus Prehn.
Også Danmarks Fiskeriforening er glade. De føler sig hørt forud for præsentationen af det endelige forslag.
- Vi har haft en god proces, hvor fagligheden har været i højsædet, og hvor fiskeriet er blevet taget med på råd. Med forslaget sikrer vi både bedre beskyttelse af vores havmiljø og fiskeriets fremtid. Den sameksistens er vigtigt, og det skal vi holde fast i fremadrettet, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen til Fiskeri Tidende.
Alligevel er det ikke alle fiskere, der er begejstrede for udsigten til færre områder at fiske i. En af dem mødte TV2 ØSTJYLLAND på Bønnerup Havn på Norddjurs.
- Jeg kan ikke se noget formål med det, siger fisker Niels Martin Sørensen fra Hvide Sande, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er endnu en begrænsning for fiskeriet. Vi har gud ved, hvor mange regler. De tager vor kvoter, og vi får ingen ting ud af det. Det er ikke for sjovs skyld, at vi er fiskere. Vi vil jo gerne en løn.
I pressemeddelelsen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyses det også, at det danske forslag er drøftet med Tyskland og Sverige, der også har fiskeriinteresser i havområdet. Før forslaget kan træde i kraft, skal det vedtages i EU.
Sverige har desuden et lignende tiltag på vej gældende for deres territorier i Kattegat.
Fakta om forslaget:
• Forslaget til fiskeriforanstaltninger har primært til formål at beskytte den dybe bløde havbund i en række havstrategiområder i Kattegat. Den dybe bløde havbund, dækker cirka en fjerdedel af den danske del af Kattegat.
• De danske havstrategiområder udgør i alt et areal på 590 km2, hvilket svarer til cirka 4 procent af den danske del af Kattegat.
• Områderne dækker 311 km2 dyb blød havbund. Dermed beskyttes cirka 7 procent af den bløde havbund i Kattegat.
• De seks havstrategiområder ligger i den sydlige, centrale og nordlige del af Kattegat.
