Se billederne: EM-kager i høj kurs

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Helsted Bageri og Konditor Bager Tilst.

Når startfløjtet til EM-kvartfinalen mellem Danmark og Tjekkiet lyder klokken 18.00 i aften, så lader det ikke til, at det kun er øl, der er dækket op med i de østjyske hjem. 

Mange bagerier har i anledning af EM lavet særlige danske EM-kager, og de er blevet revet væk. 

Det fortæller flere østjyske bagerier til TV2 ØSTJYLLAND lørdag eftermiddag. 

- Vi har solgt rigtig mange. Det er klart den kage, som vi har solgt flest af, siger Dorthe Hallas, der er medejer af Helsted Bageren ved Randers. 

Her har de lavet en chokoladekage med jordbærmousse og det danske flag. 

- Vi har nok lavet omkring 50 i dag, og da jeg kørte fra butikken klokken 13.00, tror jeg kun der var 10 tilbage. Nu er de nok helt væk. 

Kagen sælges hver gang Danmark spiller kamp under EM, og der er stor efterspørgsel. Foto: Helsted Bageren

Samme oplevelse har de i landstræner Kasper Hjulmands hjemby, Auning, hvor Guldbageren også har lavet en særlig EM-kage, som sælges i forbindelse med Danmarks kampe. 

- Det er en othellolagkage, som vi har forklædt som en EM-othello, siger Brian Wulff Rasmussen, der er indehaver af Guldbageren i Auning.

Han har ikke et fuldt overblik over, hvor mange af kagerne, der er blevet solgt i dag, men fortæller, at bageren i forbindelse med de to foregående kampe har solgt omkring 25 af kagerne. Normalt sælger de omkring 6 på en lørdag. 

- Det er noget, folk går meget op i, det kan vi i hvert fald mærke, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Omkring klokken 15.00 var der kun tre af kagerne tilbage i butikken i Auning, fortæller butiksmedarbejder Mathilde Hansen til TV2 ØSTJYLLAND. Foto: Guldbageren Auning

Nedenfor kan du se et udpluk af de østjyske fodboldkager. 

Foto: Boulevardbageriet
Foto: Bagergården Hinnerup
Foto: Mor Anna
Foto: Konditor Bager Tilst
Foto: Harlev Bageri

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her