Svindel med 'skins' volder politiet problemer

Ifølge politiet er der et stort mørketal af svindelsager med blandt andet skins. Det er et problem for efterforskningen.

Udgivet Opdateret
LCIK modtog 245 anmeldelser af bedrageri omkring virtuelle effekter som skins i 2021. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Som TV2ØSTJYLLAND de seneste dage har dokumenteret, bliver der snydt for millioner af kroner, når gamere køber og sælger skins, der er kosmetiske ændringer af våben i computerspil.

Politiet møder dog flere udfordringer, når de skal opklare svindelsagerne.

I 2021 modtog politiets landsdækkende center for IT-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) 245 anmeldelser af bedrageri omkring virtuelle effekter som skins.

Det viser en aktindsigt, som TV2ØSTJYLLAND har søgt.

Men politiet vurderer, at der generelt er et stort mørketal på området.

- I forhold til hvor stort markedet umiddelbart vurderes til at være er anmeldelsestallet lavt, siger Mads Lodberg, der er politikommissær i LCIK.

Ifølge Mads Lodberg er det et problem, at sagerne ikke bliver anmeldt.

- Hvis man ikke får anmeldt det, så får vi aldrig efterforsket gerningsmændene, og så ser vi aldrig de mønstre, der er på tværs af Skandinavien og Europa.

Det er et problem, at sagerne ikke bliver anmeldt, mener Mads Lodberg, politikommissær i LCIK. / Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Han vil derfor opfordre til, at man får anmeldt forholdene.

- Der bliver gjort noget ved alle sager, om det er en krone eller 10.000 kroner, så gør vi noget ved det, siger politikommissæren.

Svære sager at efterforske

Henrik Larsen, der er chef for IT-sikkerhedsvirksomheden DKCERT, mener, at sagerne er meget svære at efterforske, og at de derfor kan være lang tid undervejs.

- Falske profiler på Facebook er et kæmpe problem. Først at finde ud af, hvem der står bag og så, hvad sker der, siger han.

Henrik Larsen mener også, at man nogle gange kan blive nødt til at give op undervejs.

- Det kan være fordi omfanget af den svindel, der er lavet, sammenholdt med de ressourcer, der skal bruges på at komme til bunds i det og at få vedkommende bragt for retten, måske ikke står i et rimeligt forhold til hinanden, forklarer han. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her