Godsejer satser på hamp: - Det er et pragteksemplar af en superplante

Møllerup Gods på Djursland kan dateres til år 1208, altså mere en 800 år tilbage i tiden. Men den hamp, som de for få år siden har kastet sig helhjertet over at dyrke, kan dateres mindst 8000 år tilbage.

Det er i hvert fald så langt tilbage, at man kan tidsbestemme de først fundne tegn på, at mennesket dyrkede og brugte hamp.

Det gør formentlig hamp til en af de første afgrøder, som mennesket har dyrket.

Fra spire til mandshøj plante på rekordtid

I begyndelsen af maj i år gik de første hampefrø i jorden på de godt 700 hektar, som Møllerup Gods i alt dyrker. En stor del af de dyrkede arealer ligger hos samarbejdspartnere, men 200 hektar befinder sig på godsets egne jorde.

Så tidligt på året er spirerne endnu ikke at se, men ifølge godsejeren selv er det bare et spørgsmål om at have et gran af tålmodighed.

- I løbet af ganske kort tid får du en plante, der er mandshøj. Nogle år er planten på højde med en lille mand - det var det sidste år. Men i år regner vi med, at det bliver en høj mand, hvis vi får vand nok, siger godsejer og landmand Anne Sophie Gamborg, som i 2002 overtog slægtsgården efter sin far, Flemming Lüttichau, og i 2015 kastede sig ud i hampeeventyret.

Bæredygtig og miljøvenlig

Uanset om hampen vokser sig mere eller mindre mandshøj, så er den et aktiv. Både for godsets agerjord og for miljøet generelt.

Dyrkning af hamp kræver nemlig kun et minimum af vand og næring, og så er planten resistent overfor svampe.

Desuden klarer hampplanten med sin imponerende vækst selv at overmande ukrudtet. Alt sammen faktorer, der eliminerer behovet for kemikalier, næringsstoffer og pesticider.

 - Hamp er en supersund plante, som er ret genial for landmanden. Dels fordi den er resistent overfor sygdomme, men også fordi den har et dybt rodnet, som gør, at den kan optage næringsstoffer, der ligger meget dybere end andre afgrøder.

Læs også:

- Det betyder, at den efterlader en masse næringsstoffer i de øvre jordlag, som de næste afgrøder, du dyrker, så får glæde af.

På den måde er hamp perfekt at lægge ind i ethvert landbrugs sædskifte, fortæller Anne Sophie Gamborg, som, ud over at have læst både økonomi og kinesisk, også har taget en landbrugsuddannelse på Kalø Økologisk Landbrugsskole og i dag står i spidsen for landbrugsdelen på det smukke gods.

Fra rod til spids

Siden begyndelsen i 2015 har Møllerup Gods’ hampproduktion udviklet sig til at blive Skandinaviens største, og så har den ført til udviklingen af to hamp-relaterede virksomheder under Møllerups vinger.

Den ene beskæftiger sig, groft set, med toppen af planten. Det er det produktbrand der hedder Møllerup Products som, under ledelse af Henrik Rendbøll, og i samarbejde med forskellige partnere, forvandler hampefrøene til et væld af spiselige og plejende produkter, til både indvortes og udvortes brug.

  - Hamp er særligt interessant på grund af dens ernæringsmæssige profil, som tæller et højt og letfordøjeligt proteinindhold samt alle ni essentielle aminosyrer, fortæller direktøren, der gerne vil have forbrugerne til at indlemme hampen i deres daglige rutiner.

 - Vi jagter egentlig ikke noget nyt. For os gælder det bare om at få arbejdet hampens gode egenskaber ind i de vaner, folk i forvejen har, siger salgsdirektøren.

En potentiel erstatning for plastic

Når toppen af den enorme plante er forvandlet til mel, gryn, olier og cremer, så overtager virksomheden Convert stænglerne.

Firmaet forvandler det stærke fibermateriale til vækstmåtter og isoleringsplader eller presser det til et spånpladelignende materiale, der er både stærkt og fleksibelt, og som i flere tilfælde kan erstatte plastik.

Disse egenskaber er netop er med til at motivere Converts administrerende direktør, Flemming Hynkemejer.

- En af de udfordringer, vi har på planeten, er, at vi skal udnytte hele afgrøden optimalt. Det kan vi netop hjælpe med i Convert, fordi vi finder anvendelse for det materiale, som ellers ville blive smidt ud, fortæller direktøren for den Møllerup-baserede virksomhed, der af pladshensyn for nyligt måtte rykke fra Djursland til Nors i Thy.

Verdensmål skaber konsensus

På grund af den bæredygtige og sprøjtefri dyrkning og ved at bruge hele planten fra rod til spids lever Møllerup Gods op til FN’s bæredygtighedsmål nummer 12.

Dette klimamål handler blandt andet om, at vi frem imod 2030 skal arbejde imod at opnå bæredygtig håndtering og effektiv udnyttelse af vores ressourcer, og at vi skal mindske spild af afgrøder og reducere brugen af kemikalier.

Læs også:

Nu bliver din festival-øl mere bæredygtig

Bæredygtighed og landbrug opfattes ofte som hinandens modsætninger, men der er godsejer Anne Sophie Gamborg lodret uenig

- Som landmand er man altid meget optaget af bæredygtighed. For hvis vi ikke passer på jorden, ja så gror der ikke noget til næste år. Så det ligger simpelthen i enhver landmands DNA, siger den landmandsuddannede godsejer, som glæder sig over, at bæredygtighedsmålene er blevet noget, vi alle sammen taler om.

- Det betyder, at der er kommet konsensus om det. Det vil sige, at kommunen synes, det er spændende, at samarbejdspartnerne synes, det er spændende, og at de ansatte synes, det er spændende. Og når alle synes, at det er spændende på samme tid, ja så sker der noget.

De unge vil have jobs der giver mening

Godsejeren glæder sig også over en yderst glædelig sideeffekt af Møllerup Gods’ bæredygtige fokus, som i høj grad appellerer til den unge generations optagethed af klima og miljø:

- Jeg kan se på de unge, at når de skal ud og have et job, så skal det være meningsfyldt. Vi andre skulle jo bare ud og have et job, så vi kunne tjene nogle penge.

Læs også:

Politiker: Absurd og forskruet at der ikke er miljøafgifter på flyrejser

Men for de unge i dag skal det være meningsfuldt, og det er meget tilfredsstillende, som arbejdsgiver, at man kan tilbyde meningsfuld beskæftigelse, fortæller Anne Sophie Gamborg.

Møllerup Gods er i dag arbejdsplads for 36 medarbejdere.

Sød musik i bæredygtige ører

For TV2 ØSTJYLLAND's faste bæredygtighedsekspert og manden bag podcasten ”Bæredygtig Business”, Steffen Max Høgh, repræsenterer hampproduktionen indbegrebet af det verdensomspændende behov for at finde og dyrke materialer, som ikke bare skal kunne holde, men som er mere skånsomme for miljøet.

Han fremhæver egetræet, som vi igennem tiden har brugt rigtig meget her i Danmark:

- Det er jo flere hundrede år om at vokse op til en brugbar størrelse, hvorimod hampen hurtigere kan produceres og hurtigere når en størrelse, hvor det kan bruges, siger han og pointerer, at også det faktum, at hampeplanten er 100 pct. brugbar, er en vigtig faktor:

- Det gælder jo for alle produkter, at jo større en del der spildes, jo mindre bæredygtigt er det som helhed, og her er hamp jo lidt af et pragteksemplar.