Flere kommuner laver særlige indsatser for minoritets-kvinder

Samtidig med at kvindesvømning bliver debatteret intenst i København og Aarhus, er flere kommuner begyndt at iværksætte særlige tiltag for at forbedre sundheden og integrationen hos etniske minoriteter.

Det viser nye tal fra en kortlægning, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet, skriver avisen Kommunen.

- Vi kan se, at 70 af landets kommuner har arbejdet med målrettede indsatser for etniske minoriteter på sundhedsområdet, siger forsker Nanna Ahlmark.

Hun står bag undersøgelsen, som er en opfølgning på en kortlægning fra 2012. Dengang havde 64 kommuner en eller flere målrettede indsatser.

Susanne Eilersen, der er kommunalordfører for Dansk Folkeparti, mener, at særlige sundhedsinitiativer bør være forbeholdt nytilkomne indvandrere og flygtninge, men ikke folk der har boet i Danmark i flere år.

- Jo flere særtilbud vi laver, des mere fasttømret bliver parallelsamfundet. Folk skal have et bestemt, men kærligt skub for at komme ud og deltage i samfundet og lære dansk, siger hun til avisen Kommunen.

Er positivt stemt

Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, er derimod positivt stemt over for, at kommunerne målretter deres sundhedsindsats.

- Vi ved, at hvis man ikke gør noget særligt for at få de forebyggende sundhedsindsatser bredere ud, så er det en ret snæver gruppe, der opfanger de her tilbud, siger hun.

Mens en stor del af indsatserne handler om kvinder og børn, har kun ni kommuner særligt fokus på sundhed for mænd med anden etnisk baggrund.

Det er ifølge Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, et problem. For ikke-vestlige mænd har et dårligere helbred og en lavere levealder end befolkningen generelt.

Han opfordrer kommunerne til at blive mere opsøgende og peger på, at Forum for Mænds Sundhed har haft held med at tilbyde sundhedssamtaler foran moskeer efter fredagsbønnen.