Forsker: Vigtigt med andet end boglige fag
Idræt er fra i år blevet eksamensfag for afgangseleverne i folkeskolen, og tiltaget bakkes op af forsker
Rundt om på landets folkeskoler skal lærere og elever i de ældste klasser fra i år indstille sig på, at idræt er blevet et fag, man går til eksamen i. Eksempelvis på Helgenæs Naturefterskole var to elever i dag oppe i yoga på surfboard, og det glæder forsker.
- Ideen er at opprioritere faget, og når det bliver et eksamensfag, får det mere opmærksom fra lærere og elevere, forklarer forskningsleder på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Læs også: Nye tider: Elever til eksamen i yoga
For ham er det lige så vigtigt at sætte ekstra fokus på idræt som privatøkonomi, latin, webdesign eller andre alternative fag.
Lærere skal udvikle sig
- Det er vigtigt at have idræt, hvor eleverne arbejder med krop og bevægelse, som betyder meget for læringen. Det er ikke kun vigtigt med boglige fag, mener Andreas Rasch-Christensen.
Efter hans mening giver det også nye muligheder og udfordringer for lærerne, der skal udvikle sig til at kunne klare det nye syn på idræt.
Det kan du høre mere om i interviewet med forskningslederen øverst på siden.