Hjertestop farligst på landet

Hjerteanfald er farligere på landet end i storbyen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Her får Kronprinsse Mary demonstreret en hjertestarter ved et besøg i Østjylland tidligere i år.

Nye tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at storbyboere har dobbelt så stor chance for at overleve et hjertestop uden for hospital som folk, der bor i landsbysamfund.

Derfor er en hurtig responstid og en kort transportid til hospital fra udkantsområder livsvigtig, konkluderer Hjerteforeningen.

De nye tal fra Dansk Hjertestopregister som Hjerteforeningen offentliggør i forbindelse med lanceringen af foreningens nye kampagne "Gør noget for hjertet" viser, at sandsynligheden for at overleve et hjertestop er cirka dobbelt så stor i hovedstaden som i landområder med 0-20.000 indbyggere.

Det mener Hjerteforeningen er uacceptabelt, og ser en øget civil indsats og uddannelse af flere danskere i livreddende førstehjælp som løsningen, der kan være med til at ændre på den kedelige statistik:

- Med vores nye kampagne Gør noget for hjertet, vil vi give danskerne klar besked: Det nytter i høj grad at kunne livreddende førstehjælp. Hver dag falder 10 danskere om med hjertestop og kun en af dem overlever. Den statistik skal forbedres. Faktisk øges chancen for overlevelse med 200-300 procent, hvis der omgående ydes livreddende førstehjælp. Derfor vil Hjerteforeningen nu tilbyde danskerne gratis uddannelse i livreddende førstehjælp, siger Inge Vestbo, direktør i Hjerteforeningen.

En af årsager til, at byboer har dobbelt så stor chance for overlevelse er, at der oftere er vidner i nærheden, der kan ringe efter hjælp. Men det er ikke hele forklaringen, mener Hjerteforeningen. Undersøgelsen viser nemlig også, at landbefolkningen må vente længe på at komme i behandling, fra alarmcentralen kontaktes til ambulancepersonale når frem.  
 
- Danskere der bor på landet må vente næsten fire minutter længere fra alarmering til opkobling til hjertestarter i ambulance end dem, der bor i hovedstaden. Vi ved, at chancen for at overleve reduceres med 10 procent for hvert minut der går uden livreddende førstehjælp. Bl.a. derfor er det livsvigtigt, at danskere, der bor i de små bysamfund eller på landet, langt væk fra alarmcentral, er klædt på til at kunne give livreddende førstehjælp, siger Inge Vestbo.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her