Kodesprog for studenter: Lyn og hakker i huen afslører hemmeligheder
Et traditionsfyldt kodesprog blandt studenterne afslører studentertidens ugerninger
Hak i skyggen. Et lyn, en firkant eller en bølge i svederemmen.
Der er et helt særligt traditionsfyldt kodesprog, som de unge studenter hvert år sætter sig ind i, inden huen skal på.
Det er alt sammen uskrevne regler, som lægger op til sjove, skæve og udfordrende ting, som de unge kan kaste sig ud i under studentertiden.
Et lyn betyder, at personen har haft sex med huen på, mens en bølge betyder, at de har været en tur i vandet for at bade nøgen. Firkanten får de, hvis de kan drikke 24 genstande på et døgn.
Ida Marie Rasmussen fra Paderup Gymnasium i Randers er en af dette års glade studenter. Hun synes, at reglerne er meget smarte.
- Så kan man kigge tilbage og huske det, siger Ida Marie Rasmussen.
Hendes veninde Nanna Jensen, der også er blevet student, er klar til at gå hele vejen i kampen om at følge reglerne.
- Der er mange, som ikke vil følge det at klippe i skyggen. Men så må man jo tage den, når de er i gang med at brække sig, griner Nanna Jensen.
Udvalgte studenterhue-regler
Største og mindste huemål giver øl til klassen.
Eksamenskarakter
Sidste eksamenskarakter skrives i guld-logoet i huens fór.
Den udkårne
Den for evigt udkårne skriver sit navn i guld-logoet i huens fór.
Solopgang
Trekanten klippes i studenterhuens svederem, hvis man ser solopgangen efter en fest.
24 timers firkant
Firkant klippes i huens svederem, hvis man tømmer en kasse øl i løbet af 24 timer.
Indersiden
Frække aftaler skrives på indersiden af svederemmen.
Et hak i skyggen
Et hak klippes i huens skygge, hvis man må overgive sig til Uuulrik (brække sig).
Skyggen væk
Hele skyggen fjernes, hvis man skal til udpumpning.
Sygeplejersken
Har man på hospitalet stadig overskud til at score sygeplejersken, ryger stormremmen.
Kilde: Hueforhandler C.L.Seifert
Huerne er langt fra gratis
Huerne, som de unge hvert år klipper sig igennem som en del af traditionen, er langt fra billige. Der findes huer til 200 kroner, men de findes også helt op til 2.000 kroner. Og der tegner sig et billede af, at de unge vælger de dyre huer.
- Folk vil gerne have mere og mere individuelle huer, og det at man personificerer dem koster ekstra, siger Anders Eriksen, der er direktør hos hueforhandleren C.L. Seifert A/S, til TV2 ØSTJYLLAND.
Og det er ikke længere kun elever fra de gymnasiale uddannelser, som kan se frem til en hue. Også andre uddannelser, for eksempel uddannelsen til landmand, åbner op for muligheden for en grøn hue.
- Der er mange landmænd, som har taget den til sig. Hovedparten af dem, som bliver færdige, får sådan en hue, fortæller Anders Eriksen.