Stigende antal selvmord: Flere hopper ud foran tog
De seneste år har der været en stigning i antallet af personer, der begår selvmord ved at hoppe ud foran tog.
40 procent flere gjorde sidste år alvor af deres ønske om at tage deres eget liv ved at hoppe ud foran et DSB-tog sammenlignet med 2013.
De her selvmord er selvfølgelig dybt ulykkelige for de berørte og pårørende, men også personalet og passagererne bliver påvirket.
Det viser en aktindsigt i antallet af selvmord og -forsøg hos DSB.
I 2013 var der således 23 selvmord og to selvmordsforsøg mod 27 selvmord og otte forsøg i 2018.
Selv om der er tale om et relativt lille antal personer, så understreges stigningen af, at det samlede antal selvmord og -forsøg er faldet markant i samme periode.
Tallene for 2018 har Danmarks Statistik endnu ikke offentliggjort. Men fra 2013-2017 faldt det samlede antal selvmord og -forsøg med 718 tilfælde svarende til 28 procent.
Hos DSB kan man ikke forklare, hvad stigningen skyldes.
- Vi har selvfølgelig også noteret os den stigning, men vi har ikke kunnet konkludere noget om årsagerne til det. De her selvmord er selvfølgelig dybt ulykkelige for de berørte og pårørende, men også personalet og passagererne bliver påvirket.
- Så vi er nysgerrige på at forstå stigningen. Men de enkelte tilfælde er meget forskellige i forhold til, hvordan og hvor de sker. Så vi har ikke kunnet afdække nogen fællestræk til at sige noget endeligt, siger Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen, sikkerhedschef i DSB.
På grund af det voksende problem har DSB søgt ekstern rådgivning, fortæller sikkerhedschefen.
- I 2017 igangsatte vi et samarbejde med Center for Selvmordsforskning, hvor vi har forsøgt at undersøge de enkelte tilfælde nærmere. For vi vil gerne se på, om der er noget, som vi og Banedanmark kan gøre for at undgå de her tilfælde.
Generelt kan vi sige, at metodeafskærmning er det mest effektive, når man vil nedbringe antallet af selvmord. Det betyder, at man besværliggør adgangen til den type af selvmord.
- Center for Selvmordsforskning er i gang med at lave den endelige rapport, og så vil vi kigge ned i den, siger han.
Andre operatører end DSB kører tog på de danske skinner. Trafikstyrelsen opgør de samlede antal selvmord og -forsøg på hele jernbanenettet, men styrelsens opgørelse for 2018 forventes først klar til sommer.
Besværliggør adgang til skinnerne
Antallet af selvmord og -forsøg for det samlede jernbanenet er fra 2013-2017 steget med 29 procent, fremgår det af tal fra Trafikstyrelsen.
Hos Livslinien, der arbejder for at forebygge selvmord, håber man, at DSB vil tage konkrete skridt for at imødegå tendensen.
- Generelt kan vi sige, at metodeafskærmning er det mest effektive, når man vil nedbringe antallet af selvmord. Det betyder, at man besværliggør adgangen til den type af selvmord, og så er der en større chance for at undgå selvmordet.
- I Storbritannien ved jeg, at man gør et stort arbejde for at undgå selvmord og selvmordsforsøg på jernbanenettet. Derfor håber vi, at der inden for et år er iværksat konkrete initiativer fra DSB og Banedanmarks side, siger Simon Witting, kommunikationsansvarlig hos Livslinien.
Livslinien er også er i dialog med DSB og Banedanmark om mulige foranstaltninger, fortæller Simon Witting.
PTSD-ramt lokofører
I november sidste år fortalte TV2 ØSTJYLLAND historien om lokomotivfører Brian Borg, der efter at have været involveret i otte ulykker i sit arbejde gennem 26 år, er blevet ramt af PTSD.
Det er meget ubehagelige oplevelser, og det følger mig nu, og det har det også gjort efter de enkelte ulykker, jeg har været involveret i.
- I hvert fald tre gange har jeg været så tæt på at miste livet ved at passe mit arbejde, hvor jeg ikke har været skyld i det. Det er ting, der er opstået, som jeg ikke har haft nogen indflydelse på, og det skriver de som ’ubehagelige oplevelser’, sagde Brian Borg dengang til TV2 ØSTJYLLAND.
Han har også oplevet, at folk har forsgøt at begå selvmord på skinnerne, mens han var på arbejde som lokomotivfører.
I 2002 har en psykisk syg mand lagt sig på skinnerne i Risskov ved Aarhus. Brian bremsede op, og først da toget står helt stille, ser han, at han ikke har kørt manden over. De når at få øjenkontakt med hinanden, inden manden lunter væk.
- Det er meget ubehagelige oplevelser, og det følger mig nu, og det har det også gjort efter de enkelte ulykker, jeg har været involveret i, sagde Brian Borg sidste år.
Brian Borgs ulykker
1994:
Stor togulykke ved Mundelstrup uden for Aarhus. Et IC3-tog brager op bag i det regionaltog, som Brian er lokomotivfører i. Lokomotivføreren i IC3-toget og fire andre bliver alvorligt kvæstet. 10 passagerer kommer lettere til skade.
1994:
To drenge leger på skinnerne ved Ikast. Brian Borg når at bremse i tide.
1998:
Ved en baneoverskæring i Trustrup på Djursland overser en lastbil signalet, og toget, som Brian Borg kører, hamrer ind i lastbilen. Lastbilchaufføren kommer slemt til skade.
1999:
Mens Brian fylder diesel på et lokomotiv på Aarhus H, sker der en stor eksplosion, da gas fra en utæt ledning selvantænder. Flere kvadratmeter stenbelægning ryger op i luften og falder ned som regn. Et fragment fra et brønddæksel rammer Brian i ryggen. Det er et mirakel, at der ikke sker ham mere.
2002:
En psykisk syg mand har lagt sig på skinnerne i Risskov ved Aarhus. Brian bremser op, og først da toget står helt stille, kan han se, at han ikke har kørt manden over. De når at få øjenkontakt med hinanden, inden manden lunter væk.
2015:
En cyklist kører alt for tæt på skinnerne ved Dokk1 i Aarhus. Cyklisten strejfer toget - men kommer ikke til skade. Brian og manden råber vredt til hinanden.
2017:
En hest løber ud på sporet. Brians tog rammer hesten med 140 km/t.
2017:
Ved Høje Taastrup Station viser signalet pludselig STOP. Det er en teknisk fejl, men oplevelsen chokerer Brian, og han tror, han skal dø. Det ripper op i minderne om ulykken ved Mundelstrup, og siden har Brian ikke kunnet passe sit arbejde som lokomotivfører.
Men trods stress, mareridt og dødsangst kunne den tidligere lokofører Brian Borg ikke få anerkendt sin arbejdsskade. Årsagen var, at fordi der var gået mere end seks måneder mellem ulykkerne skete og han gik psykisk ned, afviste Ankestyrelsen at anerkende det som en sygdom, udløst af arbejdet.
- Det var lige som at få en mavepuster, men sådan umiddelbart bagefter blev jeg sådan rigtig ked af det, sagde Brian Borg, kort efter afgørelsen fra Ankestyrelsen.
Efterfølgende er den afgørelse dog blevet ændret. Selvom Brian Borg stadig ikke har fået vurderet sin diagnose på baggrund af samtlige otte ulykker, han har været vidne til, besluttede Ankestyrelsen i marts måned, at han seneste hændelse i 2017 går ind under en arbejdsskade.
'Vi har vurderet hændelsens styrke, omfang og karakter og vurderer, at du har været udsat for en ekstraordinær psykisk belastning, der kan anerkendes som en arbejdsskade'. Sådan skrev Ankestyrelsen i et brev til Brian Borg i marts.
- Rent mentalt har det betyder rigtig meget, at jeg fik den anerkendelse, for det var det, der gjorde ondt dengang, at man ikke ville give det, sagde Brian Borg efterfølgende.
Det betyder dog ikke, at Brian Borg kan ånde lettet op endnu. Der er nemlig stadig en sag åben hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forhold til omfanget af erstatning.
- Sagen er afgjort med, at de nu anerkender, at det er en arbejdsskade, men der kører jo så en sag om, hvorvidt jeg kan få erstatning eller ej, sagde lokoføreren.
