Østjysk tillidsmand: Flere lokomotivførere kæmper med PTSD
Flere lokomotivførere får stillet diagnosen PTSD, melder aarhusiansk tillidsmand. Lokomotivførere har øget risiko for at udvikle lidelsen, lyder det fra eksperter
Det er ikke kun soldater og politibetjente, der kan udvikle posttraumatisk stress (PTSD), fordi de udfører deres arbejde.
Lokomotivførere bliver i stigende grad ramt af lidelsen, oplyser Niels Jacobsen, der er tillidsmand for lokomotivførerne i Aarhus.
Hvis du har et sår på armen, og du gentagne gange får det rykket op, så bliver såret større og større, og der kommer mere arvæv, og jeg tror, det er det samme med sjælen.
Det er særligt personpåkørsler, der udløser PTSD, men livet som lokomotivfører kan byde på mange potentielt traumatiserende hændelser, lyder det.
- Jeg oplever en stigning i antallet af lokomotivførere, der bliver diagnosticeret med PTSD, og jeg er ganske overbevist om, at den her tendens vil fortsætte i fremtiden, siger Niels Jacobsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Fem aarhusianske lokomotivførere har ifølge tillidsmanden fået stillet diagnosen PTSD i løbet af de seneste tre år, og Niels Jacobsen mener, at der formentlig er flere, der har stresslidelsen uden at vide det.
Hvad er PTSD?
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en forsinket stressreaktion på svær psykisk belastning.
Posttraumatisk stressforstyrrelse kan udløses af alle hændelser, der opleves som truende eller skræmmende. Pludselige hændelser - og mangel på kontrol over situationen - øger risikoen for at udvikle PTSD.
Hvis man lider af PTSD, genoplever man ofte den traumatiske situation igen og igen. Det gælder både i vågen tilstand (flashbacks) og i søvne som drømme eller mareridt.
Et menneske med PTSD forsøger at undgå ting eller situationer, som minder om hændelsen, der udløste lidelsen.
Mange er plaget af irritabilitet, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger.
Kilde: Sundhed.dk
Flere følelser - mindre machomand
Niels Jacobsen vil gerne fjerne fokus fra personpåkørsler til den konsekvens, de kan have for lokomotivførerne.
- Det interessante er, at der er folk, som på grund af det, de har oplevet, må forlade arbejdsmarkedet, siger Niels Jacobsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Når et stigende antal lokomotivførere får stillet diagnosen PTSD, skyldes det særligt to faktorer, lyder det fra tillidsmanden. Den ene er, at der er kommet mere fokus på lidelsen, og den anden er, at lokomotivførerne ikke længere er så bange for at fortælle om deres følelser.
Den udlægning kan faglig sekretær hos Dansk Jernbaneforening, Carsten Olesen, bekræfte.
- Da jeg startede med at køre tog for DSB i 1980’erne, var det fuldstændig tabu at tale om følelser, men sådan er det heldigvis ikke mere. Det er en hård psykisk belastning at køre ind i et menneske, og nogle må skifte job efter den første påkørsel, siger Carsten Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.
De risikerer, at nogen ufrivilligt havner på skinnerne, eller at der er nogen, der springer ud foran toget for at begå selvmord. Det er ikke en risiko, man ellers må leve med, når man går på arbejde.
Ifølge Niels Jacobsen kommer posttraumatisk stress ofte snigende, fordi lokomotivførerne med årene oplever flere voldsomme hændelser.
- Jeg har lige talt med en kollega, der brød grædende sammen i telefonen. Den pågældende har været involveret i flere påkørsler og er i høj grad i fare for at udvikle PTSD, siger han og fortsætter:
- Hvis du har et sår på armen, og du gentagne gange får det rykket op, så bliver såret større og større, og der kommer mere arvæv, og jeg tror, det er det samme med sjælen.
Lokomotivførere er i faregruppe
TV2 ØSTJYLLAND har kontaktet tre af landets førende eksperter inden for traumerelaterede lidelser, og de mener alle, at jobbet som lokomotivfører medfører en øget risiko for at udvikle PTSD.
- De risikerer, at nogen ufrivilligt havner på skinnerne, eller at der er nogen, der springer ud foran toget for at begå selvmord. Det er ikke en risiko, man ellers må leve med, når man går på arbejde, og den enkelte lokomotivfører kan være uheldig at opleve flere personpåkørsler. De risikerer at blive ude af stand til at passe et arbejde, siger Annemarie Gottlieb, der er ledende psykolog på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus.
Kommende lokomotivførere får under uddannelsen at vide, at de statistisk vil opleve en personpåkørsel på et tidspunkt i deres karriere.
Der er rigtig mange, der bliver forfulgt af sanseindtrykkene. Det gælder både lyde og billeder, der melder sig i tide og utide.
Men man kan ikke ruste en lokomotivfører mod at køre ind i et andet menneske, fortæller professor Ask Elklit, der er leder af Videnscenter for Psykotraumotologi på Syddansk Universitet.
- Det er noget helt andet, når det sker i praksis, fordi det altid er uventet, og det altid er voldsomt. En personpåkørsel påfører lokomotivførerne nogle rigtig stærke sanseindtryk, og der er rigtig mange, der bliver forfulgt af sanseindtrykkene. Det gælder både lyde og billeder, der melder sig i tide og utide, siger Ask Elklit til TV2 ØSTJYLLAND.
Anders Korsgaard, der er chefpsykolog på Krisepsykologisk Klinik på Rigshospitalet, understreger, at der er varierende grader af PTSD, og at man ikke nødvendigvis bliver uarbejdsdygtig af lidelsen.
- Men der er ingen tvivl om, at der er mange af lokomotivførerne, der er i fare for at udvikle PTSD. Det er en skelsættende hændelse at køre et menneske over, siger han.
Nyt samarbejde skal hjælpe lokomotivførere
DSB har netop indgået et samarbejde med Center for Selvmordsforskning, fordi DSB gerne vil undersøge, hvordan man bedst muligt kan hjælpe lokomotivførere efter en ulykke.
- Vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi kan forebygge de konsekvenser, det har for vores medarbejdere. Vi skal bore ned i, hvilken påvirkning det har på psyken, siger Carsten Dam Sønderbo-Jørgensen, der er sikkerhedschef hos DSB, til TV2 ØSTJYLLAND.
DSB kan ikke oplyse, hvor mange lokomotivførere der er blevet ramt af PTSD, da DSB ikke registrerer årsagen til medarbejdernes sygefravær.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-04.
