Lisbeth Zornig: Politiet skal på uanmeldt besøg hos dømte pædofile
Sexdømte, som får forbud mod at opsøge børn, skal vide, at myndighederne holder øje med dem
Når en person begår seksualforbrydelser mod et barn, så kan en del af straffen være forbud mod at få besøg af børn eller forbud opsøge det tidligere gerningssted.
Når børn er i fare, er vi nødt til at varetage deres tarv, og det går selvfølgelig ud over krænkerens rettigheder.
I dag tjekker politiet ikke aktivt op på påbuddene, og de får ikke får ikke oplyst, hvis en person med et påbud flytter til deres politikreds.
Det kritiserer Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig og tidligere formand for Børnerådet.
- Selvom en pædofil har afsonet sin dom, skal der være konsekvent opfølgning og måske uanmeldte besøg for at give den pædofile et fornemmelse af, at han bliver holdt øje med, siger hun.
Barnets tarv kommer først
Udtaleser kommer oven på en konkret sag, hvor en tidligere dømt pædofil, begik nye overgreb tre år efter, at han blev løsladt.
For en stor del af de seksuelle krænkere vil straffen og noget hjælp til at rette op på livet være fuldt ud tilstrækkeligt til, at de ikke begår overgreb igen.
I den første sag fra Beder syd for Aarhus, blev han dømt for at have krænket 13 børn i den institution, hvor han var pædagogmedhjælper. I den nye sag voldtog han en pige og begik adskillige seksualforbrydelser mod pigens lillesøster.
Lisbeth Zornig Andersen ser gerne, at der bliver gjort mere for at beskytte børn mod sexdømte, som har udvist tegn på at kunne begå lignende overgreb igen.
- Når børn er i fare, er vi nødt til at varetage deres tarv, og det går selvfølgelig ud over krænkerens rettigheder. Forhåbentlig virker det så præventivt, siger Lisbeth Zornig Andersen.
Red Barnet: Kun effektivt med et reelt tilsyn
Hos Red Barnet mener psykolog Kuno Sørensen, at påbud om at holde sig væk fra børn kun er effektivt, hvis der er en myndighed, som aktivt fører tilsyn med, om det bliver overholdt.
- Og samtidig skal der være samtaler med den dømte om, hvordan hverdagen forløber, fordi det først er i det efterfølgende forløb, man kan vurdere, om vedkommende fortsat udgør en risiko for børn, siger han.
Han er på ingen måder fortaler for, at det skal udbasuneres i et offentligt register, hvor almindelige borgere kan finde oplysninger om, hvem der dømt for at krænke børn.
- For en stor del af de seksuelle krænkere vil straffen og noget hjælp til at rette op på livet være fuldt ud tilstrækkeligt til, at de ikke begår overgreb igen. Derfor er der ingen grund til, at de bliver stigmatiseret ved, at deres identitet bliver kendt for offentligheden, siger han og fortsætter:
- Den vanskelige gruppe er dem, hvor der en risiko for, at de igen begår overgreb på trods af straf og eventuelle samtaleforløb. Her er det offentlig myndigheder, der skal ind og have det aktive tilsyn med den gruppe.
Faktaboks: Påbud til sexdømte efter § 236 i straffeloven
Sexdømte kan få et påbud efter straffelovens § 236, hvis de har begået en seksualforbrydelse mod et barn.
Påbuddet kan se forskellige ud alt efter den konkrete sag, men kan eksempelvis være forbud mod:
- At opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af gerningsstedet.
- Uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig.
- At kontakte børn på nettet, som man ikke kender i forvejen.
Intet overblik over antallet af påbud
TV2 ØSTJYLLAND har både via Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Danmarks Statistik forsøgt at få et tal på, hvor mange tidligere sexdømte, der har påbud mod at få besøg af børn. Det har ikke været muligt at få tallene, da det kun opgøres, hvor mange der overtræder påbuddet.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det sket 27 gange fra 2013 til 2016, at en sexdømt har overtrådt et påbud om ikke at få besøg af børn eller tage ophold i hjem med børn.
Det tal siger ikke noget om, hvor mange der i Danmark reelt har fået et påbud i forbindelse med en sag, hvor de er blevet dømt for at krænke et barn.
I den konkrete sag, hvor den dømte pædofile havde forbud mod besøg fra børn, vidste Københavns Vestegns Politi ikke, at han var flyttet til deres område.
- Som reglerne er i dag, udveksles sådan nogle oplysninger ikke mellem myndigheder, siger politidirektør Kim Christiansen og fortsætter:
- Men nu bliver der nedsat en arbejdsgruppe med Rigspolitiet og Kriminalforsorgen til at kigge på det her og for at se, om vi gør det godt nok.
Ved du mere om sagen fra Beder eller Hedehusene, som vi bør vide, så kan du kontakte redaktionen ved at skrive til soal@tv2oj.dk.
