43-årig fik førstehjælp efter overfald med alubat

Den 43-årige mand var ikke kommet alvorligt til skade.

Udgivet

Onsdag aften modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet og slået med bat af nogle personer, som efterfølgende var flygtet fra stedet i en bil.

Det fremgår af døgnrapporten.

Flere patruljer kørte til Fabersvej i det centrale Randers, hvor overfaldet var sket, og hvor flere vidner efter overfaldet forsøgte at yde førstehjælp til den 43-årige mand, der var blevet overfaldet.

Ifølge anmeldelsen var han blevet slået flere gange med en form for aluminiumsbat.

Kort eftersættelse

Den 43-årige blev tilset i en ambulance, mens en patrulje blev sendt ud for at jagte de formodede gerningsmænd.

Efter kort tid fik betjentene øje på den bil, som vidner havde set gerningsmændene flygte i. Den blev standset på Gethersvej efter en kort eftersættelse, og to mænd på 20 og 22 år blev anholdt og sigtet for i forening at have begået grov vold.

Det er politiets formodning, at mændene har haft en forudgående uenighed, som førte til overfaldet.

Den 43-årige mand var ikke kommet alvorligt til skade.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her