9-årige Signe har haft kræft tæt inde på livet - nu hjælper hun andre

Signe Merrild Thuesen har skaffet over 300 sponsorer til et løb, der samler penge ind til Knæk Cancer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom Signe Merrild Thuesen kun er ni år, kender hun alt til kræft.

Både hendes mor og farfar har haft det.

- Det har været rigtig svært at være igennem, så derfor har jeg valgt gerne at ville hjælpe rigtig, rigtig meget, fordi nu ved jeg, hvordan det er, når folk har det, siger Signe Merrild Thuesen til TV2 ØSTJYLLAND og tilføjer:

- Og jeg vil helst ikke have at folk dør af det. Jeg vil bare gerne have, at folk har det godt.

Torsdag deltog hun i et løb, der skulle samle penge ind til Knæk Cancer, og inden løbet havde hun selv skaffet 300 sponsorer, der betalte for hver runde, hun løb rundt omkring sit fritidshjem.

I alt løb hun 27 runder af 300 meter, og dermed lykkedes det hende at løbe 11.131 kroner ind til Knæk Cancer.

Se den dejlige video med den 9-årige indsamler øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her