Handlede med kokain: Nu ryger han i fængsel

En 58-årig mand har fået en lang fængselsstraf ved Retten i Randers for at modtage og arrangere overdragelser af kokain.

Udgivet Opdateret
NSK er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Ved Retten i Randers fik National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) idømt en 58-årig mand fængsel i ni år.

Han har organiseret overdragelser og videresalg af i alt 15 kilo kokain.

I januar 2021 modtog den 58-årige et kilo kokain, som han hentede i en mindre by øst for Horsens.

Derudover har han erkendt, at han i december 2020 og januar 2021 stod bag fire overdragelser af ni kilo kokain for ukendte medgerningsmænd, som blandt andet befandt sig i Aarhus.

Et hav af kontanter

Foruden ovenstående erkendelser har manden også tilstået at have modtaget fem kilo kokain i sin hjemby, Odense, i juli 2022.

Den dømte 58-årige blev anholdt på sin bopæl, hvor man også fandt 750.000 kroner i kontanter.

Et beløb, som Retten nu har konfiskeret.

Ifølge NSK er denne sag endnu et bevis på, at narkokriminalitet straffes hårdt.

- Jeg er tilfreds med dommen, der endnu en gang understreger, at narkokriminalitet bliver straffet hårdt. I denne sag har politiet med en solid efterforskningsindsats fået sat en stopper for flere personer, der stod bag salg og distribution af hård narkotika på tværs af landet, siger Morten Rasmussen, som er specialanklager hos NSK i en pressemeddelelse.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her