John er kræftsyg og døden nær - men han må ikke få saftevand
Kræftramt randrusianer undrer sig over, at han ikke må saftevand til maden på plejecenter
- Jeg er ikke ude efter nogen skalpe eller sådan noget. Jeg er bare interesseret i, at vi kan få lov til selv at bestemme, hvad vi vil drikke til vores måltider.
Pensionist John Lehmkuhl er beboer på plejecenteret Huset Nyvang i Randers. Han har med egne ord fået en dejlig lejlighed, og han har kun rosende ord at sige om personalet.
Der er bare et lille men. 68-årige John, der er ramt af modermærkekræft, må ikke få saftevand til sine måltider, og det ærgrer ham.
- Jeg er terminalerklæret, og så plejer det at være sådan, at man godt kan få særlige ting opfyldt i forbindelse med maden, og jeg synes godt, der kan være lidt, der pepper måltiderne op, siger han og fortsætter:
- Jeg betaler 3224 kroner om måneden bare for maden. Der burde der sgu' være råd til en flaske saftevand til deling mellem beboerne engang imellem.
En søgt teori
Ærgrelsen over, at han ikke må få et glas saftevand til sine måltider, har fået John Lehmkuhl til at skrive et læserbrev i Randers Amtsavis. Her skriver han blandt, at han ikke gider have nogen til at bestemme ting over hovedet på beboerne på Huset Nyvang.
John Lehmkuhl fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at grunden til, at han og de øvrige beboere på Huset Nyvang ikke må få saftevand, skal være af ortodontisk karakter.
Jeg vil sikre mig, at kommunikationen er i orden, så personalet ved, at det er borgernes hjem, og det er borgerne selv, der bestemmer.
- Det skal være af hensyn til vores tænder. Der er det altså sådan, at både jeg og de fleste af beboerne har mere eller mindre kunstige tænder, så det kan ikke være det. Det kan da godt være, at der nogen, der har en teori om, at vores tænder vokser ud igen, når vi får vand i stedet for saftevand, men den lyder lidt søgt, siger han.
Lige nu er John Lehmkuhl indlagt på hospitalet, og her er der intet forbud mod saftevand. John er diabetiker og drikker derfor kun sukkerfri saftevand.
Sundhedsdirektør: Det er en misforståelse
Hvis man spørger Erik Mouritsen, der er direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune, er der tale om en misforståelse, når John ikke må få saftevand.
- Det her er et kommunikationsbrist. Det er jeg sikker på. Politikken i Randers er, at folk får det at drikke og spise, som de har lyst til. Han må få alt det saftevand, han vil have, siger han.
Men hvorfor er det så, at John har fået meldingen: 'Ingen saftevand', og hvad vil direktøren for sundhed i Randers gøre ved situationen?
Det kan være, de sidder og drikker sig vind og skæve allerede inden, jeg kommer hjem fra sygehuset.
- Man kan komme til at misforstå ting, når man diskuterer faglige ting, og det er jeg sikker på, at det er tilfældet her. Virkeligheden er, at han skal have sin saftevand, siger Erik Mouritsen og fortsætter:
- Jeg vil sikre mig, at kommunikationen er i orden, så personalet og brugerne og de pårørende på det pågældende sted ved, at det er borgernes hjem, og det er borgerne selv, der bestemmer.
Samme melding lyder fra politiker Leif Gade (S), der er formand for Omsorgsudvalget i Randers Kommune
- Det er ikke noget, vi har valgt at spare på bevidst. Folk skal have saftevand, hvis de vil have saftevand. Der må været noget, ham her (John Lehmkuhl, red.) eller medarbejderen har misforstået, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Det kan altså tyde på, at John Lehmkuhl må få et glas sukkerfrit saftevand eller to, når han bliver udskrevet fra hospitalet og vender tilbage til Huset Nyvang.
Hvis det er konsekvensen af det læserbrev, som John Lehmkuhl skrev i den lokale avis, bliver den 68-årige randrusianer svært tilfreds.
- Det kunne være pragtfuldt, hvis vi kunne få lov til nu at drikke saftevand. Det kan være, de sidder og drikker sig vind og skæve allerede inden, jeg kommer hjem fra sygehuset, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
