Mand fængslet for knivdrab på 25-årig kvinde
Den 31-årige mand, der blev anholdt i forbindelse med knivdrabet på en 25-årig kvinde i Randers, er nu varetægtsfængslet i fire uger.
Den 31-årige mand, der mandag blev anholdt for at have knivdræbt en 25-årig kvinde i Randers, er nu varetægtsfængslet i fire uger.
Læs også:
Den mistænkte blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 11.30 og blev efterfølgende varetægtsfængslet.
- Retten mener, der er grundlag for af anklagemyndighedens fremstillig af sagen i retten, er begrundet mistanke om, at sigtede har gjort sig skyldig i drab, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
Den 25-årige kvinde blev fundet død i en lejlighed på Mariagervej. Ifølge politiet kendte kvinden og manden hinanden i forvejen.
Forsøgte at flygte
Politiet fik meldingen mandag ved 14-tiden. Da de første betjente nåede frem, forsøgte manden at flygte ud ad bagdøren, oplyser politiinspektør Michael Kjeldgaard.
Den mistænkte nægter sig skyldig i manddrab, men erkender vold med død til følge. Han kærede efterfølgende kendelsen.
Retten blev holdt for lukkede døre. Det har derfor ikke været muligt at få yderligere oplysninger om sagen.
Den 31-årige blev varetægtsfængslet i 4 uger. Han nægter sig skyldig i manddrab men erkender vold med døden til følge. Han kærede kendelsen. #politidk #anklager https://t.co/ZtgXwYsL5Q
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) April 9, 2019