Ny lov sikrer naturnationalpark: Men lokale frygter at blive trampet ned
Den nye lov vækker bekymring hos brugere af naturen ved Fussingø, som frygter, de ikke kan bruge området, når det bliver til en naturnationalpark.
Fremover kan Miljøministeriet stille mildere krav til, hvor ofte naturnationalparker skal tilse og fodre de dyr, der er sat til at græsse i dem. Det står klart, efter Folketinget torsdag har vedtaget ny lovgivning for de kommende naturnationalparker, der inkluderer en lempelse af dyrevelfærdsloven.
Loven skal bane vejen for de fremtidige naturnationalparker, som blandt andet gælder området ved Fussingø vest for Randers.
Hvad betyder den nye lov?
Som dyrevelfærdsloven er lige nu, er der særlige krav til alle, der holder dyr:
- Man skal omsorgsfuldt passe på dem og sørge for foder, husning og vanding.
- Det kræves, at man har tilsyn med sine dyr en gang om dagen - dog skal græssende dyr kun tilses jævnligt.
Fremover bliver det muligt for ministeren på området at dispensere for de to paragraffer, når det altså gælder dyr, der lever i naturnationalparker, så de kan leve med så lidt menneskelig indblanding som muligt.
Det vækker stor bekymring hos Lene Stentoft, som dagligt bruger naturen i området, hvor man planlægger Naturnationalpark Fussingø. Hun frygter udsigten til høje hegn og halvfarlige kreaturer.
- Vi får jo ikke mulighed for at bevæge os frit rundt i skoven længere, når der bliver store hegn på 2-2,5 meters højde, og der bliver sat store græssere ud, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Hegnene i Naturnationalpark Fussingø
I projektforslaget står der:
De udvalgte store ”græssere” i form af stude og krondyr fordrer et hegn, der både er solidt og relativt højt. Kronvildt er kendt for at kunne springe over selv høje hegn, og derfor kan et sikkert hegn være minimum to meter højt.
Kilde: Naturstyrelsen
Og det er ikke kun manglende hensyn til brugere af naturen, kritikken går på. Jens Christoffersen, som er dyrlæge i Knebel tæt på Naturnationalpark Mols Bjerge, mener også, hensynet til dyrene bliver overset.
- Jeg er ked af det, fordi det kan få alvorlige konsekvenser for de dyr, som er så uheldige at blive involverede i det. Jeg frygter, der sker det, vi har set her i foråret med kreaturerne i Mols Bjerge og med rewilding-projektet på Mols, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Naturen får førsteprioritet
Modsat er formanden for organisationen Naturnationalpark Fussingøs Venner, Karl Åge Dalbæk Andersen, begejstret for den nye lempelse af dyrevelfærdsloven.
- Naturen har ikke særlig meget plads i Danmark, så jeg synes, det er vigtigt, at vi prioriterer nogle områder til natur og ikke til rekreative hensyn. De kan jo sagtens være der alligevel, men jeg synes, det er rigtig fint, at naturen får førsteprioritet, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Lene Stentoft mener ikke, brugerne af naturområdet vil kunne færdes der trygt. Hendes utryghed stammer blandt andet fra en episode, hvor hun og omkring 50 andre mennesker var på naturvandring i den kommende naturnationalpark Fussingø, da fem stude kommer løbende hen imod dem.
I forskrækkelsens jag får Lene Stentofts gruppe presset hegnet ned, så de kan komme ud af indhegningen i sikkerhed.
- Der skete heldigvis ikke noget, men forestil dig, at der havde været et 2-2,5 meter hegn rundt om. Så kunne vi ikke komme over. Og hvor langt var der til den nærmeste låge? En halv til en hel kilometer. Det kunne have endt totalt i katastrofe, siger hun.
Én farlig situation er én for mange
Karl Åge Dalbæk Andersen mener ikke, kreaturerne vil have interesse i at opsøge mennesker, fordi de ikke bliver fodret af dem.
- Men er der et individ (et dyr, red.), som bliver meget nærgående, står der i udkastet, at den enten bliver afsat eller skudt. Det synes jeg egentlig er meget fornuftigt, siger han.
Lene Stentoft hæfter sig dog ved sin oplevelse med de fem stude.
- Der kan opstå situationer, og én er én for mange, siger hun.
Læs også:
Formanden for Naturnationalpark Fussingøs Venner mener dog ikke, Lene Stentoft har noget at frygte.
- Man kan jo ikke lade sig begrænse på den måde. Hvis alle fortæller dig, at der ikke er noget at være bange for, så giv det da en chance. Jeg vil gerne gå en tur med Lene, siger Karl Åge Dalbæk Andersen.
Men Lene Stentoft og medlemmerne af facebookgruppen 'Brugerlaug Fussingø', som arbejder for brugernes adgang, giver ikke så let op.
- I Brugerlaug Fussingø har vi prøvet at række en hånd frem og lavet et alternativt forslag, hvor vi mener, der bliver plads til både biodiversitet og brugerne af skoven. Vi har rakt hånden frem, og vi gør det igen og igen og igen. Vi skal finde ud af det her sammen, siger hun.
