Pædagoger skal skabe trygge nætter på plejehjem i Randers

Hvem passer på vores ældre på plejehjemmene, når det er nat?

I Randers har man et udrykningshold, der består af noget nær et tag-selv-bord af faglige kompetencer.

Som den eneste kommune i landet har man indført en natgruppe med sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, en fysioterapeut og to socialpædagoger.

Målet er at levere bedre kvalitet gennem mere tværfaglighed, og medarbejderne kan flyttes rundt til de plejehjem, der har mest brug for hjælp.

Kan se bagved symptomer

Natholdet i Randers Nord består af 23 kolleger, der dækker otte plejecentre med 85 beboere.

59-årige Kjell Vindevoghel blev sidste efterår ansat som den første socialpædagog på holdet.

- Det er noget helt nyt. Der har ikke rigtig været pædagoger i ældresektoren før, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

SOSU-hjælperne tager sig af omsorgsopgaver som sengeredning og personlig pleje. Sygeplejerskerne kan spotte infektioner og vurdere beboernes helbredstilstand. Socialpædagogernes kernekompetence er at se og lytte.

- Jeg kan se på beboerne på en anden måde, end et sundhedsfagligt personale gør. Jeg kigger bagved vedkommende. Hvis en beboer er udadreagerende, er der en grund til, at vedkommende er udadreagerende. Så skal man ind og kigge på det, siger Kjell Vindevoghel.

Tid, tillid og tålmodig

Det var ikke en populær beslutning, da lederen af natholdet i Randers Nord, Merethe Jacobsen, besluttede at ansætte en socialrådgiver til natholdet.

- Sygeplejerskerne og assistenterne var ikke særlig tilfredse med mig, da jeg fik idéen, men jeg kunne se, at vi kunne levere en bedre vare med noget mere tværfaglighed, siger hun.

Hun har sidenhen fået tilkendegivelser om, at det er en god idé med socialpædagoger på holdet.

- Den uddannelse, der ligger bag at være pædagog, betyder, at hvis man skal snakke om en puddelhund 7 gange for at føre en trist ældre over i en anden tilstand, så gør man det. Kjell har hele tiden for øje for, at der er et menneske bagved, uanset hvor skadet man er af demens eller andre kognitive skader.

Som socialpædagog kræver det tid, tillid og tålmodig at arbejde med demente, og så er det nødvendigt at træde et skridt tilbage fra det tidstyranni, der ofte præger ældreområdet.

Selv roser Kjell Vindevoghel sine kollegaer for at give ham den tid og plads, han har brug for.

- Jeg trives godt som nattevagt. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at komme omkring forskellige beboere med forskellige behov. Jeg har nogle fantastiske kollegaer, der sørger for, at jeg kan være pædagog. De giver mig det rum, jeg har brug for, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Demens dræber ikke følelser

Op mod 80 procent af beboerne på plejehjem har en form for demenssygdom, viser undersøgelser.

Det er vigtigt at huske, at udadreagerende demente ældre ikke kan gøre for, at de handler, som de gør, lyder det fra belgisk fødte Kjell Vindevoghel, der kom til Danmark i 1982.

- Hvis man husker det, kan man komme meget, meget langt. Jeg ser dem som mine medmennesker, som er kommet i en situation, hvor de har brug for hjælp. Hvis du kan skabe en relation til vedkommende, så vedkommende føler sig tryg ved mig, så kan man opnå meget mere, siger han.

Kjells primære opgave er at snakke med urolige beboere, og der kan ofte være store følelser på spil.

- Følelserne er de samme, selvom om man har fået demens. Selvom man er 85, bliver man stadigvæk ulykkelig, hvis man leder efter sin mor og nogen siger, at hun da er død, siger Merethe Jacobsen, der er leder af natholdet i Randers Nord.

Den anden socialpædagog i natholdet blev ansat per 1. februar i år.