Politiet beder om hjælp i sag om dødsbrand

Politiet har endnu ikke kunnet identificere de to personer, der søndag blev fundet døde i forbindelse med brand i Purhus

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her to døgn efter dødsbranden i Purhus kender politiet fortsat ikke identiteten på de to personer, der blev fundet døde i en garagebygning.

Østjyllands Politi oplyser, at der formentlig er tale om to mænd, men deres identitet kan ikke fastslåes nærmere.

Politiet opfordrer folk, der måtte vide noget, til at henvende sig.

- Undersøgelser på gerningsstedet pågår fortsat, og vi ønsker i den anledning fortsat at høre fra personer, som måtte have kendskab til personer med kendskab til adressen, skriver politiet i sin døgnrapport.

Mandag efterlyste Østjyllands Politi en kvinde, der ifølge politiet befandt sig på brandstedet, da myndighederne blev alarmeret søndag morgen klokken 07.59.

Kvinden har henvendt sig og givet sin forklaring, som politiet ikke kommenterer yderligere på nuværende tidspunkt.

En 49-årig mand er sigtet for forsætlig ildspåsættelse i sagen.

TV 2 I ØSTJYLLAMD forsøger at få en uddybende kommentar fra Østjyllands Politi.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her