Randers HK sender hele truppen i isolation

Hele Randers HKs trup og sportslige sektor er sendt hjem i isolation, efter en spiller er testet positiv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Randers HK-spillerne jubler over sejr ude mod EH Aalborg. Men i kulissen lurer alvoren. Klubben har indtil årets udgang til at skaffe tre millioner kroner for at sikre overlevelse. Lige nu mangler cirka 700.000 kroner. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Det betyder, at klubbens kamp mod Nykøbing Falster Håndbold må udsættes.

Kampen skulle være spillet onsdag i denne uge.

Fredag i sidste uge oplevede en af klubbens spillere symptomer efter træning. Mandag morgen fik spilleren et positivt svar. Det har med øjeblikkelig virkning fået truppen og den sportslige sektor til at gå i isolation, indtil alle er testet.

Randers HK takker Nykøbing Falster Håndbold og DHF for deres forståelse i forbindelse med udsættelsen af onsdagens ligakamp.

Administrationschef Carsten Solberg fortæller, at 20 personer er sendt i isolation.

- Det er en overraskelse og lidt et chok, at en spiller bliver testet positiv, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Testet efter træning

Klubben har været i meget begrænset kontakt med spillertruppen, da de nåede at orientere dem, inden de mødte op til træning mandag.

Truppen og staben vil mandag blive testet. Carsten Solberg har ikke hørt om andre end den smittede spiller, der skulle have symptomer.

- Vedkommende har symptomer og er syg. Hun er blevet sat på penicillinkur, siger administrationschefen.

Truppen bliver i forvejen testet en gang om ugen, men den smittede spiller blev testet en ekstra gang fredag, da hun udviste symptomer efter træning.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her