Randers-politikere vil have flere års arbejde gjort ugyldigt
Beslutninger, der er truffet i flere udvalg i Randers Kommune, skal nu granskes. Tidligere udvalgsformænd mener, at de er ugyldige og skal undersøges
Er 2,5 års afgørelser og beslutninger i udvalg i Randers Kommune ugyldige?
Det mener to byrådsmedlemmer i Randers, Kasper Fuhr Christensen fra Beboerlisten og Bjarne Overmark fra Velfærdslisten.
- De beslutninger, der er blevet truffet af udvalgene i perioden fra omkonstitueringen den 22. juni 2015 til og med den 31. december 2017, gælder som udgangspunkt ikke, skriver Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark i en mail til borgmester Torben Hansen og direktionen i Randers Kommune.
Retten i Randers slog i april fast, at det var for at slippe af med tre udvalgsformænd, at et smalt flertal i Randers Byråd valgte at ændre i kommunens styrelsesvedtægt.
- Beslutningen af 22. juni 2015 førte til, at alle de stående udvalg og økonomiudvalget blev nedsat på ny. Sidstnævnte må derfor også betragtes som ugyldigt, skriver de to byrådsmedlemmer i en mail.
Rettens afgørelse får nu de tidligere formænd til at stille spørgsmålstegn ved alle de udvalgsbeslutninger, der er truffet i perioden, og at de skal betragtes som ugyldige.
Jeg tænkte selvfølgelig, det var en utrolig uoverskuelig situation. Det vil være en kæmpe opgave.
De tre afsatte formænd var Bjarne Overmark (Beboerlisten), som mistede posten som formand for Børne- og skoleudvalget. Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) blev frataget posten som formand for Socialudvalget og Daniel Madié (Konservative) frataget formandsskabet for Erhvervsudvalget.
Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark stiller i alt syv spørgsmål til forvaltningen, som de vil have svar på, og på dagsordenen til byrådsmødet den 11. juni.
De syv spørgsmål:
- Er forvaltningen enig i, at de stående udvalg samt økonomiudvalget ikke har haft kompetence efter kommunestyrelsesloven i perioden fra den ugyldige beslutning af 22. juni 2015 til og med 31. december 2017?
- Er forvaltningen enig i, at de beslutninger, der er truffet af udvalgene i ovennævnte periode, som udgangspunkt er ugyldige som følge af kompetencemangel?
- Hvilke konsekvenser har det, hvis udvalgenes beslutninger er ugyldige?
- Er forvaltningen enig i, at en række byrådsmedlemmer har fået et formandsvederlag for perioden fra den ugyldige beslutning af 22. juni 2015 til og med 31. december 2017, de ikke var berettigede til? Og hvad er i så fald konsekvensen?
- Er forvaltningen enig i, at en række byrådsmedlemmer har fået et udvalgsvederlag for perioden fra den ugyldige beslutning af 22. juni 2015 til og med 31. december 2017, de ikke var berettigede til? Og hvad er i så fald konsekvensen?
- Hvad finder forvaltningen, at dommen i øvrigt giver anledning til af handlinger, beslutninger m.m.?
- Kan nogen politikere eller embedsmænd, fx daværende kommunaldirektør Hans Nikolaisen (konsulent hos konsulentfirmaet Muusmann) eller daværende byrådssekretær Frederik Gammelgaard (cand.jur. og direktør for Skanderborg Kommune), ifalde erstatningsansvar for de tab, de har påført Randers Kommune i forbindelse med denne sag?
Uoverskuelig situation
Den nuværende borgmester, Torben Hansen (S), ønsker ikke at udtale sig om sagen. Men for kommunaldirektør i Randers Kommune, Jesper Kaas Schmidt kom spørgsmålene lidt som et chok.
- Jeg tænkte selvfølgelig, det var en utrolig uoverskuelig situation. Det vil være en kæmpe opgave, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Han er nu i gang med at finde svar på de syv spørgsmål. Og der vil være rigtig mange beslutninger, der skal ses igennem.
- Det vil være en stor opgave, hvis vi skal igennem alle beslutninger. Vi har hundredvis af sager månedsvis, der besluttes. Der vil være meget opmærksomhed på de svar. Også i mange andre kommuner, da den her sag er speciel, siger Jesper Kaas Schmidt.
Derfor vil han bede et eksternt advokatfirma om at komme med deres vurdering.
- Det er ikke så enkelt. Vi har brug for en vurdering fra et advokatfirma, der har forstand på det her, siger Jesper Kaas Schmidt.
Kommunalforsker: - Oplagt ting at overveje
Roger Buch, som er forskningschef og kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, mener, at det giver god mening at undersøge om rettens afgørelse, skal have konsekvenser for de beslutninger, der efterfølgende blev besluttet i udvalgene.
- Hvis man lavede en ulovlig beslutning, bør man automatisk undersøge, om der har været andre ugyldige beslutninger, det har påvirket, siger Roger Buch.
Hvilken betydning det får, er svært at sige, da det afhænger af hver individuel afgørelse.
- Det er en vurdering inden for hver enkelt sag. Der er mange sager, som først bliver godkendt endeligt af kommunalbestyrelsen og byrådet, siger Roger Buch.
- Der hvor det kan spille den største rolle, det er de sager, der afsluttes og afgøres i udvalgene. Der har det en betydning.
Hvis man lavede en ulovlig beslutning, bør man automatisk undersøge, om der har været andre ugyldige beslutninger, det har påvirket.
Selvom arbejdet er omfattende, så mener han ikke, at det er helt uoverskueligt at undersøge.
- Al materiale ligger jo i de bilag, som udvalget har produceret. Der skal ikke foretages nogle undersøgelser. Selvfølgelig er det besværligt, men det hele ligger tilgængeligt, siger Roger Buch.
Borgmesteren eller kommunaldirektørens opgave
Roger Buch stiller også spørgsmålstegn ved, om det ikke burde være borgmesteren eller kommunaldirektøren, der selv skulle have sat den her undersøgelse i gang. Men for Jesper Kaas Schmidt var det ikke det, retssagen handlede om.
- Hele sagen har ikke handlet om erstatningsansvar, og ugyldighed i forhold til afgørelser. Den har handlet om, om det var lovligt og i orden, at lave en omkonstituering eller ej, siger Jesper Kaas Schmidt.
Derfor havde han heller ikke selv overvejet, at sætte spørgsmålstegn ved afgørelserne truffet i kommunen efterfølgende.
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt forventer at finde svar på spørgsmålene inden byrådsmødet den 11. juni.
- Det er jo sådan set byrådet, der kommer til at forholde sig til de her spørgsmål. Og så skal byrådet afgøre, om der er noget, der skal laves om, siger Jesper Kaas Schmidt.
