Sankthansaften med bål i Randers: - Vi er meget lettede

Det holdt hårdt, men i onsdags blev afbrændingsforbuddet ophævet i Randers Kommune, og derfor kunne man i dag, lørdag, traditionen tro gøre klar til sankthans ved Tronholmparken i den kronjyske by

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Indtil onsdag så det ikke ud som om, at der ville blive sankthansbål i Randers, men afbrændingsforbuddet blev ophævet, og derfor kunne de alligevel gøre klar til bål ved Tronholmparken

Et afbrændingsforbud forhindrer sankthansbål i over halvdelen af de østjyske kommuner, men i Horsens, Silkeborg og siden onsdag også Randers og Favrskov er det tilladt at lave sankthansbål.

Det var en besked, der i onsdags skabte glæde blandt arrangørerne af sankthansaften ved Tronholmparken i Randers.

- Vi er meget lettede. Da vi fik beskeden onsdag morgen var vi så tilfredse og glade. Vi skyndte os at ringe til dem, der skulle lave bålet og sejle prammen ud, så det var en rigtig god melding, siger eventchef i Randers Kommune, Mette Bertelsen.

Vi er meget lettede. Da vi fik beskeden onsdag morgen var vi så tilfredse og glade.
Mette Bertelsen, eventchef, Randers Kommune

- En rigtig stærk tradition

Når der lørdag aften afholdes sankthans i Randers bliver det med båltale af DR-værten Trine Gøtzsche og bålet det står ude midt i vandet.

- Der er en rigtig stærk tradition om at holde sankthansbål her og have bålet ude på vandet, hvor folk samler sig på tre sider. Det er så stemningsfyldt, siger Mette Bertelsen.

Forventer ikke bålturister

Odder, Aarhus, Skanderborg, Norddjurs, Syddjurs og Samsø er de seks kommuner i Østjylland, hvor det i aften ikke er tilladt at lave sankhansbål på grund af afbrændingsforbuddet.

Selvom flere af kommunerne kun ligger en lille køretur fra Randers, så er det ikke fordi, at Mette Bertelsen forventer, at masser af østjyder fra de andre kommuner kommer for at se bål i Randers.

- Normalt er der en 2-3000 mennesker her, og hvis vi kan få dem til at komme her traditionen tro, så vil vi være rigtig glade, siger Mette Bertelsen.

Afbrændingsforbud

Det er ikke kun i Østjylland, at et afbrændingsforbud betyder aflyste sankthansbål. Flere kommuner i hele landet er ramt af forbuddet.

Herunder kan du se i hvilke danske kommuner, der er afbrændingsforbud.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her