Simon er ikke tilfreds med handicap-venligheden i Randers

For Simon Hviid Justesen er noget så simpelt som at forcere en kantsten en potentiel udfordring

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

36-årige Simon Hviid Justesen er spastisk lammet og sidder i kørestol. Han bor til daglig i Randers, hvor han oplever mange udfordringer ved at være handicappet. Alene noget som en kantsten kan være problematisk.

Kanten ser ubetydelig ud, men hvis man sidder i en kørestol er den altså rigtig slem, siger Simon Hviid Justesen.

I det hele taget mener han, at der er udfordringer med handicapvenligheden i Randers. Og hos kommunen stræber man da også efter at gøre det bedre.

- Vi ser ikke alt, og kan ikke være opmærksomme på alt. Vi skal have løbende input, og så skal der hele tiden overvejes, om det hænger økonomisk sammen, siger Mark Pring (V), der er næstformand for Socialudvalget i Randers Kommune.

Simon Hviid Justesen er begyndt at dokumentere de problemer, han støder på i sin hverdag. Det kan være for høje kantsten og utilgængelige sæbedispensere på handicaptoiletterne.

- Randers Kommune gør meget, men der bliver ved med at være problemer – konsekvent. Jeg beder ikke om, at tingene er perfekte, men om at de ser tingene fra mit perspektiv, siger Simon Hviid Justesen.

- Jeg føler mig somme tider som en andenrangsborger, siger han.

Se mere om Simon Hviid Justesens problemer i videoen øverst i artiklen. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her