Endnu et brændstof-tyveri: Slap af sted med flere hundrede liter

Politiet arbejder i øjeblikket på at identificere gerningsmændene.

Ejere af en lastbil og en entreprenørmaskine, der holdt parkeret på en adresse i Randers, blev onsdag morgen mødt af tomme tanke.

I løbet af natten har ukendte gerningsmænd nemlig tømt køretøjerne for diesel. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Maskinerne holdt parkeret på Bronzevej i det sydvestlige Randers, og tyveriet formodes at være begået i perioden fra mandag aften klokken 23.52 til tirsdag nat 03.00.

Bronzevej er placeret i det sydvestlige Randers. Foto: Google Maps.

Politiet har været på stedet for at undersøge og indhente video, der skal hjælpe med at identificere gerningsmændene.

Flere busser blev tappet

Det er ikke første tilfælde af brændstoftyverier i politikredsen. Tidligere er flere busser blevet tømt for diesel, mens de holdt parkeret på en større grusparkeringsplads på Industrivej i Ryomgård på Djursland.

Der er tale om tre forskellige busser, der er blevet tappet for i omegnen af 800 liter. Tyveriet formodes at være sket i løbet af weekenden, hvor et lignende tyveri fra et fjerde køretøj ligeledes er anmeldt.

Østjyllands Politi er i gang med at efterforske sagerne og har blandt andet overvågningsvideo fra parkeringspladsen i Ryomgård.

Har du oplysninger i sagerne, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her