Tyv med hang til feta på spil i Randers

En fetatyv var onsdag på spil i et supermarked i Randers.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Manden betalte for sine varer - pånær dem, han gemte i lommerne. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

En 48-årig mand blev onsdag anholdt og sigtet for butikstyveri i ABC Lavpris på Hobrovej i Randers, fordi han havde gemt pakker med fetaost i sine lommer. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En medarbejder havde bemærket manden, som hun syntes udviste en mistænkelig adfærd. Medarbejderen havde derfor set butikkens videoovervågningen igennem og kunne der se, at manden havde taget nogle varer i butikken, som han betalte for ved kassen.

Da manden gik mod udgangen, havde han gemt to pakker fetaost i sine lommer, som han ikke havde betalt for.

Medarbejderen tog kontakt til manden i butikkens vindfang og bad ham vise, hvad han havde i lommerne. Manden tog derfor de to pakker fetaost op af lommen og blev bedt om at følge med ind i et baglokale, hvorfra der blev ringet til politiet.

Da politiet ankom til stedet, blev den 48-årige rumænske mand anholdt og sigtet for butikstyveri.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her