Nyt værktøj skal opdage højtbegavede børn

Det er ikke altid nemt at være højtbegavet.

Indsatser på ressourcesvage elever er i fokus, mens de højtbegavede bliver overset.

I folkeskolen mistrives højtbegavede børn ofte, fordi de mangler udfordringer, og det skal et nyt screeningsredskab blandt andet være med til at forebygge.

Redskabet skal sikre, at undervisningen i folkeskolen støtter alle elevers faglige kunnen og dermed også elever med høj begavelse.

I forbindelse med udviklingen af redskabet har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet nedsat en ekspertgruppe, der har til opgave at styrke fokus på trivsel og faglig udvikling af højtbegavede børn i skolen.

Det skal være et redskab til, at højtbegavede kan få passende faglige udfordringer og dermed en bedre skolegang, siger psykolog Dea Franck, der er en del af ekspertgruppen.

En del af fællesskabet

På læringsportalen EMU er der udarbejdet ekstra opgaver og øvelser til de særlige elever, som kan implementeres i undervisningen. Dea Franck understreger, at lærerne ikke behøver at ændre undervisningen særlig meget, men blot at øge sværhedsgraden i opgaverne.

Også forskningschefen på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, mener, at det er vigtigt, at børnene ikke føler sig udenfor både fagligt og socialt.

Det er elever i 1. klasse, der skal screenes af deres lærere, hvis de vurderer, at barnet muligvis er højt begavet.

Hvordan lærerne skal vurdere det, er dog lidt mere kompliceret at svare på, fortæller Andreas Rasch-Christensen til TV2 Østjylland.

- Min anbefaling er, at det er forældrene i samarbejde med lærere og pædagoger, der vurderer, om barnet skal screenes. Der skal være et fagligt pædagogisk grundlag, siger forskningschefen.

En svær opgave

Kate Westergaard er skoleleder på Leonardoskolen i Aarhus, der er en friskole for højtbegavede børn og unge, og hun mener ikke, at de nødvendigvis skal blive på skolen. Børnene har brug for ligesindede, de kan spejle sig i for at komme i trivsel, lyder det. 

Og det bekræfter Andreas Rasch-Christensen. Ifølge ham er der risiko for, at de højtbegavede børn kan lande på kanten af fællesskabet, og dermed hverken udvikle deres faglige potentiale eller vedligeholde det sociale sammenhold med andre børn.

- Det er vigtigt at gå ind og støtte de højtbegavede elever. Vi skal finde ud af, hvordan man sikrer, at børnene får passende faglige udfordringer, og samtidig føler sig som en del af fællesskabet. Det er et område, der ikke har været fokus på før, og derfor er der ikke en simpel løsning, og det tager tid, siger Andreas Rasch-Christensen til TV2 Østjylland.

Det er heller ikke kun selve indsatsen, der skal sikre den gode trivsel. Det er især det, man sætter ind med bagefter, der er afgørende, fortæller forskningschefen.

De ekstra opgaver og komplekse udfordringer skal implementeres som en del af undervisningen, for at børnene trives. De skal ikke føle, at de bliver testet og skal ’bestå’, men er en del af resten af klassen, blot med nogle andre opgaver. Det er vigtigt for at holde dem i skolen.

Ifølge skolelederen bliver det dog svært af fange de højtbegavede børn med screeningen.

- Jeg tænker, man finder de skoledygtige elever, der kan en hel masse i forvejen. De elever, der stadig mistrives og kommer på vores skole, finder man ikke ved den screening, siger hun.