Politikere skal drøfte ambulance-krav: Kræftpatient frygter længere ventetid

Hvis du skal med ambulance fra ét hospital til et andet eller skal fragtes til eller fra sygehuset, skal du måske fremover væbne dig med mere tålmodighed. 

Det er i hvert fald bekymringen hos Lone Bøgely, der er kræftpatient og lokalformand for Kræftens Bekæmpelse i Aarhus. 

Hun er kritisk over for et politisk forslag i Region Midtjylland, der går ud på at ændre servicemålene for de ambulancekørsler, hvor der ikke er tale om akut livsfare. Et forslag, som politikerne i regionens Hospitalsudvalg snart skal drøfte.

- I forvejen er det hårdt at skulle køre til behandling eller samtaler, siger Lone Bøgely til TV2 ØSTJYLLAND.

I Region Midtjyllands Hospitalsudvalg maner formand Henrik Gottlieb Hansen (S) dog til besindighed:

- Vi har ikke et politisk ønske om at sænke forventningerne. Vi har ønsket at få det her debatteret og lagt frem, så vi kan tage politisk stilling til, hvad servicemålene skal være på området, siger Henrik Gottlieb Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Målsætninger ændres

Kræftpatient Lone Bøgely er selv i stand til at sørge for transport, når hun skal til undersøgelse og behandling, men det er langt fra alle, der kan det, og i visse tilfælde - for eksempel, hvis en patient skal køres til et andet hospital i en sygetransport - må ambulancer tages i brug.

- Jeg synes, det er vigtigt, at det offentlige har de her muligheder for at støtte op om de patienter, der er, siger Lone Bøgely.

Helt konkret skal politikerne forholde sig til et forslag om at ændre de såkaldte servicemål på ambulancekørsler, der ikke er akutte. De kaldes hastegrad C- og D-kørsler.

Hastegrad C- og D-kørsler dækker over eksempelvis overflytninger og transport til indlæggelser. Der er opsat specifikke mål for, hvor store andele af de forskellige kørsler, der skal være fremme inden for bestemte tidsrum. Det afhænger af opgavens art. 

Fra 90 til 75 procent

Et eksempel kunne være en kørsel fra et hospital til patientens egen bopæl. Ved den slags opgaver skal 90 procent af kørslerne være gennemført senest en halv time efter ønsket afleveringstidspunkt.

Generelt betyder de nuværende servicemål for hastegrad C og D-kørsler i store træk, at minimum 90 procent af kørslerne skal overholde de tidsmål, der er sat for de enkelte typer af kørsler.

Nu skal politikerne i regionen altså drøfte et forslag om at lave nye servicemål. Og her foreslås det, at 75 procent af C- og D-kørslerne skal overholde tidsfristerne.

Ifølge Henrik Gottlieb Hansen går øvelsen ud på at få nogle mere brugbare tal ved at kørslerne opdeles i nogle flere grupper end før.

-  Det er kun et oplæg

- Vi har ønsket at få opgjort på henholdsvis C- og D-kørsler og på kritiske og ikke-kritiske. Vi får lige pludselig fire tal, hvor vi i dag har et samlet tal, siger han.

Men det er jo en forringelse, når det går fra 90 til 75 procent?

- Det er et oplæg, det er jo ikke politisk behandlet. Det er det, det bliver på Hospitalsudvalgets næste møde. Så tager vi en debat og en beslutning om det der, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Lone Bøgely ved godt, det ikke handler om liv og død, men hun frygter, at en ændring kan betyde længere ventetid, og at det vil medføre yderligere bekymringer for patienterne:

Hvad hvis jeg kommer for sent?

- Man sidder og venter, og man er måske i forvejen bekymret, fordi man skal ind og have den her behandling. Det kan eksempelvis være kemo eller andet.

- Så kan man jo også have den bekymring, om man når at komme ind til tiden, og hvad sker der, hvis jeg kommer for sent. Vil de så stadig give mig behandlingen? Eller bliver de nu sure på mig?

Derfor mener Lone Bøgely også, at regionen bør træde varsomt, hvis de piller ved kravene til ambulancerne.

- Jeg håber helt klart, at de tænker sig rigtig godt om i regionsrådet, siger hun.

Ifølge forslaget vil det ikke koste Regionen noget at gennemføre det, fordi regionen allerede i det store og hele opfylder de nye mål. Det fremgår af følgende skema fra sagsfremstillingen: